Vi har for længst opgivet at faste mellem fastelavn og påske, men har heldigvis ikke opgivet de fine fastelavnsboller, man mæskede sig i dengang, inden man skulle begynde den cirka 40 dage lange faste, som varede til påske. Og over tid har vi tilmed videreudviklet på fastelavnsbollen, så den i stedet for en enkel bolle bagt på hvedemel, som var en stor luksus dengang, er blevet til lækkerier af smør, marcipan og flødeskum.
ANDRE OPSKRIFTER Lav de lækreste fastelavnsboller
Sådan nogle har jeg også bagt: dels de svenske semlor – for i Sverige bager man også fastelavnsboller – hvor man graver hele indholdet ud af den bløde bolle og erstatter det med marcipan og topper med flødeskum. I Norge har de noget tilsvarende, hvor de også fylder bollerne med syltetøj. Dels har jeg bagt fastelavnsboller a la wienerbrød med masser af smør foldet ind i dejen. Det er slet ikke så kompliceret, som det lyder, og pakker man dejen sammen med smør på en lidt anden måde end beskrevet i opskriften, bliver bollerne fine alligevel. Bollerne er bedst friskbagte eller lune, og de har en konsistens, der gør, at de kan bruges til den klassiske fastelavnsleg: bide til bolle. Det kan også være fint at hænge bollerne på et fastelavnsris i stedet for slik.
