Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TEGNING: Roald Als

TEGNING: Roald Als

Temaer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Risalamande må ikke være tung og bastant

Tag ikke desserten for givet. Der skal kæles for detaljerne.

Temaer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi tager risalamande for givet, men den ærkedanske dessert med det frankofile navn er faktisk lidt af et gastronomisk hit.

LÆS ARTIKEL

»Når man serverer det til englænderne, bliver de helt vilde. Det er virkelig en verdensklassedessert«, siger Trine Hahnemann, forfatter til kogebogen ’Scandinavian Christmas’, der er solgt i 10.000 eksemplarer i Storbritannien og nu er udkommet i USA.

»Den kombinerer det kolde og det varme med strukturen fra mandlerne«, siger hun.

OPSKRIFT

Der er naturligvis skoler inden for risalamande. F.eks. debatteres det i nogle familier heftigt, om mandlerne skal være fintsnittede eller i rustikke stykker, og om grøden skal være lidt sød eller meget sød. Det er et spørgsmål om smag. Men alle er enige om, at en risalamande ikke skal være tung og bastant. Her er Hahnemanns tip.

Sødmælk. Brug en god sødmælk. Ikke noget med skummetmælk eller letmælk i den tro, at du så får en ’lettere version’. Du får bare en risalamande, der smager ringere. Vælg gerne en god økologisk gårdmælk i dit supermarked – ikke fordi den er økologisk, men fordi de ofte har mere smag.

OPSKRIFT

Brug en høkasse. Følg din yndlingsopskrift, men så snart mælken koger op, tages gryden af blusset. Læg låg på, pak den ind i aviser, derefter et uldtæppe, derefter i en dyne, der er pakket helt rundt om gryden. Sig til folk, at de ikke skal tage sig en lur i sengen. Lad stå i 2 timer. Det er en skudsikker metode til at undgå, at risene brænder på. Grøden skal ikke være kogt helt ud. Den skal være blød, let og have lidt bid.

Stuetemperatur. Det er problematisk at blande en køleskabskold grød, da den er for stiv. Grøden skal have stuetemperatur. Tag den ud i god tid, hvis den står i køleskabet. Bland et par skefulde sødmælk i grøden, før du blander resten i. Det løsner den stive grød lidt op, så flødeskummet bliver ordentligt blandet i.

Hjemmelavet kirsebærsovs. Lær at lave din egen kirsebærsovs. Så kan du blære dig med noget, der faktisk er vildt nemt. Køb frostkirsebær. Kog dem med vanilje, sukker, vand og eventuel lidt spiritus (kirsebærvin og rom er almindelige bud). Jævn med maizena eller kartoffelmel rørt i vand. Kartoffelmel giver det mest blanke resultat, men saucen må ikke koge, efter at kartoffelmelet er tilsat.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden