Hvis du vi imponere gæsterne med egne koldrøgede kammuslinger, er der ingen vej uden om: Du må stable dit eget lille hjemmerøgeri på benene.
Selv havde jeg hørt om en fattigmandsudgave af røgmaskinen, der kunne være adgangsbilletten til dette forjættede madland i røg og damp.
Og det skulle tilmed være ret let – læg ingrediensen på en tallerken, træk husholdningsfilm over og blæs så ellers røg ind i den lille hule. Det gav jo egentlig meget god mening. Men det gjorde IT Factory jo også engang. Så med ’hvo intet vover, intet ryger’-mantraet kørende på den indre lysavis gik jeg målrettet mod min lokale forhandler af rygeudstyr.
Ad omveje, der ikke skal beskrives her, havde jeg hørt, at dette var manden, man skulle tale med, hvis man skulle have en ordentlig omgang røg. Så ned i kælderen i Nordre Frihavnsgade på Østerbro til butikken med det ikke synderligt gastronomiske navn: Highway Pipes and Arts. Ejeren, Nicki Jensen, fortalte, at der var kommet godt gang i røgmaskinesalget. En god håndfuld om ugen sælger han – også til professionelle restaurantkokke. Aha, sporet var varmt, tænkte jeg, mens Nicki med hestehalen slog tal ind på kasseapparatet. »Vi sælger klart flest til folk, der ryger pot på dem. Jeg har prøvet. Det var ikke en udpræget fornøjelse«, sagde han og satte en grimasse op, jeg ikke rigtig kunne tyde. Plastikting fyldt med røg 135 kroner fattigere og en røgmaskine rigere forlod jeg Østerbros røg-pusher og drønede hjem, ivrig efter at komme i gang. Der var bare lige et problem; for hvad pokker kommer man i sådan en tingest? Det havde jeg glemt at tænke på.
