Pétalos kommer fra den mindre kendte del af den barske højslette i Nordspanien, Castilla y León, nemlig Bierzo. Men netop dette område har gennemgået en positiv udvikling de sidste 10-15 år. De fleste tænker nok Ribera del Duero, når vi taler om denne provins. Men der er fire andre distrikter: Rueda, Cigales, Toro og altså Bierzo.
En stribe innovative vinmagere har valgt at løfte dette tidligere upåagtede område. Blandt dem er legenden Alvaro Palacios, som skabte en af Spaniens helt store vine – l’Ermita fra Priorat. Et eksempel på, at ukendte eller glemte vinområder kan kanoniseres.




























