I 1978 ændrede vinjournalistikken sig. Indtil da havde engelske vinjournalister domineret. Noble gentlemen med vest og slips og elegant intonation. Mange af dem var sovset ind i vinindustrien, importerede selv vin og ville helst ikke være uvenner med nogen. Så de var venlige, affable og ærlig talt ret ukritiske, når de omtalte vine.
Karaktergivning var ikke særlig udbredt, og når der endelig blev givet talmæssig bedømmelse, var det ofte fra en til fire stjerner, eventuelt med halve. Men alt ændrede sig, da de amerikanske bulldogs med Robert Parker, tidvis kaldet Store P, i spidsen gjorde deres indtog og introducerede 100 points-skalaen.
Den er løseligt inspireret af karakterer fra det amerikanske skolesystem. Underligt nok starter den ved 50 points og har (selvfølgelig) 100 som den højeste.
I dag er et af de stærkeste salgsargumenter, at en vin har fået så og så høje karakterer. Se på de fleste af vinimportørernes hjemmesider, hvordan omtale af en vin plastres til med point fra forskellige bedømmere.
Ikke alle har lige stor indflydelse. Men der vil næppe være nogen, som benægter, at Robert Parkers The Wine Advocate har været det klart mest indflydelsesrige organ i mange år. I begyndelsen blev det udelukkende skrevet af den tidligere advokat Robert Parker og var således hans, og kun hans, mening om vin.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
