Jeg kan ikke huske præcist, hvad der var i den, men jeg kan huske den kombinerede følelse af spænding og nysgerrighed, den skabte: min første smagekasse med vin! Det er mere end 25 år siden, og jeg er usikker på, om Carlo Merolli i det legendariske Italiensk Vinhus på Østerbro i København overhovedet kaldte det for en smagekasse. Blandet kasse måske? Eller testkasse? Senere lancerede han med vanlig sans for markedsføring den anonyme kasse ’katten i sækken’ – et koncept som man må formode kræver en vis tillid mellem forhandler og kunde.
Der er løbet megen vin i ganen siden da, men hvis man skal dømme på udbud og annoncer, er smagekasser populære som aldrig før. Det er forståeligt, for konceptet har sine klare fordele. Hvis man er nysgerrig på en særlig druesort, et specielt vinområde eller en producent, man ikke kender, giver hjælp til at vælge et mindre, men præcist udvalg af flasker rigtig god mening. Og så endda med en som regel klækkelig besparelse på typisk 15-25 pct. i forhold til vinenes enkeltstykspris oven i hatten. What’s not to like?
