Budskabet var klart og tydeligt fra første færd. Med alt for lidt søvn og alt for meget jetlag i bagagen var vi klar til det første af 35 vingårdsbesøg i Australien. Foran laden i Gippsland cirka halvanden times kørsel sydøst for Melbourne blev vi mødt af en afslappet Will Downie i hættetrøje og med et fuldskæg, der ville gøre enhver hipsterbarrista i København misundelig.
Snart havde vi også mødt hans vigtigste kollega, arbejdshesten Arch, hørt om vigtigheden af økologisk jordbrug og fået fastslået betydningen af havets nærhed for det milde klima, der gav mulighed for højere syre og lavere alkohol i vinene. Og efter at være blevet bænket ved langbordet i laden blandt vintønder med håndtegninger af dødningehoveder og erigerede penisser stod det for selv de mest langsomt opfattende blandt os klart, at vi ikke startede vores rundtur hos den gængse australske vinproducent.
