Tine Bryan Stensbøl bukker sig forover og peger på mit fodtøj, der er gule og lettere snavsede Timberland-vinterstøvler i størrelse 45. Mon de er for beskidte?
Vi står i et laboratorium på medicinalvirksomheden Lundbecks store matrikel i Valby i anledning af debatten om antidepressiv medicin. Og afdelingschefen har, viser det sig, ikke noget mod støvlerne. Hun vil blot bruge dem til at forklare, hvad det egentlig er, forskerne har gang i her på laboratoriet sådan en fredag eftermiddag. Udenfor er temperaturen under nul, solen dækket af skyer, og vinden hård. Her i laboratoriet går forskere i hvide kitler rundt blandt et væld af reagensglas, mikroskoper, sterile arbejdsbænke og forskellige maskiner, der brummer monotont.
»Vi går alle sammen i fodtøj, men vi har forskellig størrelse fødder«, begynder Tine Bryan Stensbøl.
»Du ville lide, hvis du skulle presses ned i en størrelse 39. Ligesom mine fødder ville svømme rundt i en størrelse 45. Tidligere har vi givet alle patienter med depression samme type medicin. Det svarer til, at vi prøver at presse alle ned i en størrelse 39. Den passer til nogle, men ikke til alle. Vi ved nu, at antidepressiv medicin ikke virker på alle. Derfor forsøger vi at udvikle medicin til alle dem, hvor fodtøjet ikke passer«, siger afdelingschefen.
