Nemt er det ikke at komme i kontakt med Lars Løkke Rasmussen sådan helt på tomandshånd i disse dage. Gamle dages valgbusser fra valgkampene i 00’erne er afskaffet. Han kører rundt med sin lille kortege af venstrebiler fra sted til sted. Er omgivet af spinfolk og stabsfolk hele tiden. Når han træder offentligt frem, kæmper skrigende VU’ere med lokale kandidater, presse og vælgere om hans opmærksomhed.
Det er et virvar uden lige. Uden tid til eftertænksomhed. Sådanne øjeblikke skal der forhandles om. Længe.
Men tirsdag eftermiddag under et hvil på en herregård ved Ringsted er der hul igennem. Jeg havde fulgt ham fra sted til sted i et par dage. I Aalborg, hvor han besøgte den fra sidste års formandsopgør så kendte Søren Gade, der nu stiller op i limfjordsbyen. I Herning, hvor to lige så berømte nøglespillere i partiopgøret tog imod: næstformand Kristian Jensen og borgmester Lars Krarup. I Aarhus på løbetur med Jakob Ellemann-Jensen. Og i Kolding hos Jensen-støtten fra i fjor, Eva Kjer Hansen.
Men nu er der ro. Vi sidder på herregården. Jeg er tilsagt til klokken 17. Løkke er et stort akademisk kvarter forsinket. Naturligvis. Men han er der.
