Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Har vi et maleri med en mand fra Vejby, ville det jo heller ikke hedde ’Hvid mand’«

På Statens Museum for Kunst har man fjernet ordene neger og hottentot fra kunst 14 gange. På det hollandske Rijksmuseum har man ændret ord som neger, muhamedaner og hottentot i 233 titler og beskrivelser. »Vi syntes ikke, at vi kunne bruge dem længere«, siger museumsinspektør.

FOR ABONNENTER

Var man udenlandsk gesandt i 1600-tallets København, kom man gerne på den store gård i Østergade: Hos hofmaler Karel van Mander III tog hustruen Marie sig godt af gæsterne, og den hollandskfødte barokmaler forstod at hælde vin på gesandtskaberne og underholde dem med sine skælmske viser. Han havde været tegnelærer for kongedatteren Leonora Christina og havde siden tjent godt på at male store portrætter af Christian IV, der fremstillede den lille, trinde mand med de mange nederlag som en storslået monark. Det var hos van Manders, at festen var at finde.

Formentlig var den afrikanske pige med perleøreringen med i et følge af fornemme gæster i Østergade. Det gætter man på i dag på Statens Museum for Kunst, hvor man siden 1938 fik hofmalerens miniature ’Negerhoved’ ind i samlingen og i dag udstiller maleriet i den faste udstilling ’Europæisk kunst 1300-1800’, hvor også værker af Tizian, Rubens og Rembrandt er at finde.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden