Det, vi gør, er at give muligheden for at sige noget til mennesker, som reelt ikke får nogen taletid«.
Rapperen Al Agami sidder over for en halvcirkel af unge festivalgæster, der kigger frem under bøllehatte og kasketter.
I deres baghoveder banker solen om kap med bastunge lydsystemer på campingområdet lige bagved, og på pladsen rundt om ligner de fleste nogle, der ikke har tanke for ret meget andet end at holde hovederne i ro og måske dagens første øl i maven.
Men her, i et hjørne af Roskilde Festivals Bycenter Øst, har verden udenfor fået lov at snige sig med ind i festivalboblen. Over hovedet på to lyshårede lettere rosa fyre, som plejer tømmermænd med en delt bakke pomfritter, hænger fotografier af unge asylansøgere, der tager billeder af hinanden på en klorofylgrøn mark. Og ved siden af Al Agami sidder en hjemløs ung kvinde og supplerer rapperens ord om at arbejde med udsatte unge med sin egen fortælling om at være ung og på kanten i Danmark.
