Foto: Joachim Adrian

Hun har afkodet hieroglyfferne

Siden 1930’erne har Københavns Universitet opbygget en stor og unik papyrussamling. Først nu er eksperter for alvor ved at stave sig igennem, hvad der står på de gamle egyptiske ruller. Flagermusblod var f.eks. en del af kuren mod øjensygdomme, viser en ny oversættelse.

Først fjerner man alle øjenvipperne. Og bagefter drypper man sit øje med flagermusblod. Hvis man ikke lige har en flagermus ved hånden, kan man også blande blod fra et firben, blod fra en tyr, blod fra et æsel og blod fra et får og dryppe det i øjet. En tredje mulighed er at tage et lille stykke af en ny keramikkrukke, knuse den og blande den med honning og så ind i øjet med det.

Sådan lyder en række af de anvisninger, der blev nedskrevet på papyrus med sort og rødt i Egypten for 3.000 år siden som hjælp til folk, der led af sygdommen trichiasis. En lidelse, hvor øjenvipperne vokser indad, og som kan ende med, at man bliver blind.

Vi har en samling, der får kolleger fra hele verden til at komme og arbejde med materialet her i København

De gamle anvisninger har ligget på Københavns Universitet siden 1930’erne, hvor der blev indkøbt store mængder papyrus på antikvitetsmarkeder i udlandet. Men en stor del af de godt 1.000 stumper papyrus, som universitetets Papyrus Carlsberg Samling består af, og som bliver opbevaret i aflåste skabe i et afkølet rum på Amager, er endnu ikke blevet oversat.

Nu har cand.mag. i egyptologi Sofie Schiødt stavet sig igennem fragmenterne fra en af rullerne, som har ligget og gemt på sine lægelige råd på universitetet i mere end 80 år. Rullen er skrevet i perioden 1150-1295 f.Kr. på hieratisk – en slags hverdagshieroglyffer, hvor der ikke er gjort så meget ud af fugle og andre detaljer som i de finere hieroglyffer, der blev brugt på store monumenter, templer og ved mere festlige lejligheder.

Som små brune og skrøbelige stykker knækbrød er fragmenterne af rullen Papyrus Carlsberg 8 lagt op ved siden af hinanden som et gammelt landkort og siden indrammet i glas. Sofie Schiødt har skrevet speciale om teksten, der aldrig tidligere er blevet oversat eller analyseret.

»Det har været et kæmpearbejde. Men så fedt. Det er virkelig få steder i verden, hvor du som kandidatstuderende kan få lov at sidde med en upubliceret tekst og oversætte den«, siger hun.

Selv om universitetet har haft det meste af sin samling liggende siden 1930’erne, er forskerne først for alvor begyndt at arbejde med dem i 1990’erne. Det var Hans Ostenfeld Lange, der tog initiativ til, at Københavns Universitet fik grundlagt sin store papyrussamling. Egentlig var han overbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, men hans hobby og passion var Egypten og papyrus. Så på sine ældre dage overtalte han universitetet til at oprette en stilling til ham, som blev Danmarks første lektorat i egyptologi.

Foto: ADRIAN JOACHIM

95 procent af samlingen stammer fra det store tempelbibliotek Tebtunis i Egypten, som er fra perioden 200 år før til 200 år efter Kristus. Egentlig kom det til salg, fordi biblioteket blev plyndret, men det gjorde ikke så meget i 1930’erne, forklarer egyptolog Fredrik Hagen fra Københavns Universitet.

»Der var et paradoks på den tid, for selv om materialet var blevet plyndret fra biblioteket, kunne man godt købe det og få en eksporttilladelse. Så det er lovligt købt og eksporteret, men stammer fra en ulovlig udgravning. Det er faktisk det eneste tempelbibliotek, der eksisterer i verden fra oldtidens Egypten, og det meste af det har vi her i København«, fortæller han.

Senere udgravede italienerne samme område i Tebtunis og fandt papyrus, der fysisk kunne sættes sammen med dem, der ligger på Københavns Universitet, fordi det er fragmenter fra samme rulle. Så forskerne ved 100 procent sikkert, hvor den del af samlingen stammer fra, hvilket er sjældent. Da meget af det er ulovligt udgravet, har de fleste papyrusser fra Egypten nemlig ikke »nogen arkæologisk kontekst«, forklarer Fredrik Hagen.

Tørret myrra og ormehjerne

De små afrevne tekststykker af den rulle, Sofie Schiødt har oversat, foreslår også, at man kan bruge hjernen fra en orm, galdeblæren fra en due eller knust selleri i et øje, hvor øjenvipperne vokser indad. Fedt fra en tyr blandet med øl er også en mulighed. Eller bare væske fra en flue, der sidder på en hund. Sidstnævnte virker kun, hvis man er en mand. Og så kan man eventuelt kombinere det med at fremsige nogle magiske besværgelser eller påkalde sig guderne Thot, Ra eller Horus.

Et andet råd lyder, at man bruger tørret myrra blandet med blod fra et firben og blod fra en flagermus. Når flagermusblodet går igen i flere af anvisningerne, er det ifølge Sofie Schiødt formentlig, fordi man har tænkt, at blod fra et hårløst dyr var godt, når det nu var nogle hår, man gerne ville af med. Et andet sted foreslås det, at man gør et eller andet i fire dage, men det er desværre brækket af dokumentet.

»Noget af det er så fragmenteret eller mangelfuldt, at det er svært at få den præcise sammenhæng ud af det«, siger den 25-årige Sofie Schiødt, der selv har kleopatrapandehår og dreadlocks og armene fulde af mayahieroglyffer og indiske tegn. Og som har villet læse egyptologi, så længe hun overhovedet kan huske.

»Som barn købte jeg sådan nogle store moppedrenge om det gamle Egypten, som jeg aldrig fik læst, men så sad jeg bare og kiggede på billeder og syntes, det var fantastisk. Det er en særlig følelse at sidde og læse de gamle tekster. Det bliver så levende. Og man kan finde mange paralleller mellem det gamle Egypten og den måde, vi tænker på i dag«, siger hun.

Dem har hun eksempelvis fundet i

Heqanakht-brevene, der er en korrespondance mellem en mand, som er på forretningsrejse i Egypten, og hans søn, der passer på gården og familien imens.

»Manden er lige blevet gift igen og skriver, at de skal være søde mod hans nye kone, mens han er væk. Selv om han godt ved, at der ikke er nogen, der kan lide deres stedmor, beder han dem behandle hende ordentligt alligevel. Og det går jo igen i dag – der er heller ikke nogen, der kan lide deres stedmor«, siger Sofie Schiødt, der nu er ansat som ekstern lektor på Københavns Universitet.

Fragmenterne fra den rulle, Sofie Schiødt har oversat og analyseret, er vanskelige at datere, fordi den er købt på et antikmarked og formentlig er stjålet. Så Sofie Schiødt har tidsfæstet den ud fra en analyse af skriften og vurderer, at teksten er fra det 18. dynasti, som strækker sig fra 1550-1295 f.Kr.

Brænd hårsækkene

Men de behandlingsmetoder, der er beskrevet på papyrussen, har hun kunnet finde paralleller til i græske tekster, i koptiske tekster, der tilhører en senere kristen kultur i Egypten, og i senere arabiske tekster. Araberne har taget de medicinske råd med til Europa, hvor hun helt op til 1600-tallet har fundet tekster, der anbefaler, at man putter blod fra en flagermus i øjet. Dog kombineret med mere nymodens teknikker som at fjerne øjenvipperne og brænde hårsækkene.

»Det mest spændende er, at man kan se, hvordan den viden bliver transmitteret fra en kultur til en anden. På trods af de store sprog- og kulturforskelle er de behandlingsmetoder rejst videre til andre lande. Der var en periode, hvor egyptisk medicin blev betragtet som den mest effektive medicin, så grækerne var ivrige efter at låne den. Og de har så givet dem videre til araberne, som har taget dem med til Europa. Det er meget relevant i forhold til i dag, hvor verden bliver mere og mere globaliseret, og hvor vi også har en videnstransmission på tværs af kulturer«, siger Sofie Schiødt.

Lejesoldatens arkiv

Halvdelen af universitetets papyrussamling består af religiøse tekster, en fjerdedel er ’videnskabelige’ tekster om astronomi, matematik, medicin, fremtidsforudsigelse og astronomi. Og den sidste fjerdedel af samlingen er skønlitteratur, der ifølge Fredrik Hagen nok mest er skrevet for at konkurrere med grækerne, som egypterne følte sig presset af.

»De skønlitterære tekster er skrevet af egyptiske præster i et land, som er styret af grækerne og romerne. Grækerne er meget kulturbevidste, både sprogligt og litterært. De har Homer for eksempel. Egypterne føler måske, at de også skal have nogle kulturelle tekster, og forsøger at finde på historier om deres egne gamle konger ligesom dem, grækerne skrev om Alexander den Store«, siger han.

Sidst universitetet købte stort ind med støtte fra både Carlsbergfondet og Augustinus Fonden, var i 2012, hvor den oldegyptiske lejesoldat Horos’ personlige arkiv blev købt på Sotheby’s for 4,2 millioner kroner. Lejesoldatens arkiv består af 50 dokumenter, der er skrevet på græsk og oldegyptisk, og som er med til at kaste lys over hverdagslivet i Egypten for 2.000 år siden.

Når universitetet bliver ved med at købe ind, selv om de ikke har ressourcer til at få analyseret og oversat alt det materiale, de allerede har, er det ifølge Fredrik Hagen, fordi det var en »unik mulighed«.

»Jeg tror aldrig, at sådan et arkiv bliver solgt igen. Og nu om dage er det sjældent, at der kommer materiale til salg, hvor det juridiske og det formelle er i orden. Det interessante er også, at vi har en samling, der får kolleger fra hele verden til at komme og arbejde med materialet her i København«.

Brug begge sider

De har tilsyneladende ikke ruttet med deres papyrus i det gamle Egypten. Der er i hvert fald også skrevet på bagsiden af den rulle, Sofie Schiødt har analyseret, og det er tydeligvis en anden hånd, der har ført pennen. Bagsiden blev oversat allerede i 1939 af egyptologen Erik Iversen og er skrevet mere firkantet og enkelt. Mens forsiden er helliget øjensygdomme, handler bagsiden om gynækologi. Og primært om at forudse, om en kvinde er gravid eller ej, og hvordan man i givet fald finder ud af, om det bliver en dreng eller en pige.

»Det er noget med, at kvinden skal tisse på ting – ligesom i dag. Men dengang skulle hun tage to poser jord og putte to forskellige slags plantefrø i dem og så tisse på dem begge«, siger Sofie Schiødt.

»Alt efter hvilken af planterne der voksede, kunne man så se, om det blev en pige eller en dreng«.

Publiceret 4. juli 2016

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce