Selvfølgelig holder der en patruljevogn foran bygningen i Ole Suhrs Gade i det indre København. Der er jo jøder derinde. Men betjentene er i civil og holder sig diskret på det modsatte fortov. De betragter os, mens vi ringer på. Det samme gør et kamera – måske endda flere kameraer, vi ikke lige kan få øje på.
Det tager sin tid, før rabbiner Yitzi Loewenthal viser sit krøllede og rødskæggede ansigt i døråbningen. Han ser spørgende ud og indrømmer, at han har glemt vores aftale, men finder hurtigt og med britisk accent på plads i sin værtsrolle.
Han viser os ind i et stort lokale med spredte borde og et flygel i hjørnet. På et bord lige inden for døren ligger en stabel gæstekalotter, kippaher. Men vi behøver ikke iføre os en, for vi skal bare snakke. Yitzi Loewenthal henter kogende vand og pulverkaffe og beklager, at der kun er sojamælk. Det har noget at gøre med deres kosherregler. De vil ikke risikere at blande kød og mælk ude i køkkenet.
Dette er Chabad-huset, et samlingssted for landets mest ortodokse jøder. Et aktivitetscenter, kalder rabbineren det.
