Hov, så blev der godt nok lige rettet op på den danske medaljebalance ved OL. En flok relativt anonyme idrætsudøvere, som til daglig okser rundt i kolde badmintonhaller, sluger litervis af klorvand i landets svømmebassiner og kæmper sig frem gennem kuling og regn på Bagsværd Sø, har reddet nationens ære i en sådan grad, at vi nu er et godt stykke over det fastsatte produktionsmål på ti medaljer. Ja, faktisk var vi fredag det land i Europa, som havde vundet mest olympisk metal pr. indbygger.
Og hvis de hårdt arbejdende idrætsfolk ikke reddede nationens ære, leverede de i det mindste noget gedigen underholdning til tv-seerne derhjemme. Som for eksempel den rasende roer René Holten Poulsen, der var så indebrændt over sin sjetteplads i 1.000 meter enerkajak, at han slet ikke kunne stoppe, da han først kom i gang med at brokke sig over sygdom og søgræs og uduelige modstandere, som aldrig havde vundet noget før, men alligevel havde den usandsynlige frækhed at ro hurtigere end den danske guldfavorit.
Vi må håbe, at den vrede mand falder ned, når han får lidt kvalitetstid sammen med sin kæreste, svømmeren Pernille Blume, som befandt sig et sted imellem Rio og den syvende himmel, efter at hun tidligere på ugen havde hevet en tydeligvis uventet guldmedalje hjem i 50 meter fri – og som for længst havde glemt sin egen vrede over, at Politikens svømmereporter engang omtalte hende som ’undertøjsmodel’. Men det var nu også en forholdsvis moderat betegnelse, eftersom Blume faktisk slet ikke havde noget tøj på, da hun optrådte i en fotoserie i mandebladet M!.
Blandt de store danske præstationer i Rio må vi ikke glemme kronprins Frederiks elegante snakken udenom, da han som dansk medlem af den internationale olympiske komité blev spurgt om sin holdning til, at en stor gruppe organiserede dopingforbrydere fra Rusland løber frit rundt i OL-arenaerne, fordi ingen har haft modet til at udelukke dem.
