I de seneste 10-15 år har tv-seerne i USA taget imod mænd, man aldrig tidligere ville tro havde noget at gøre i de amerikanske stuer. En flok midaldrende, ulykkelige, moralsk anløbne, komplicerede og kriminelle fyre, der har fået maskuliniteten i klemme i den moderne verden, og som seerne er kommet til at holde både af og med.
Nemlig mænd som mafiabossen Tony Soprano, massemorderen Dexter Morgan, desertøren og identitetstyven Don Draper, kynikeren Francis Underwood og den kræftramte kemilærer i de ærgerlige underbukser, Walter White, der begynder at fremstille metamfetamin for at sikre sin familie økonomisk efter sin død.
Den amerikanske tv-serie er midt i sin guldalder. Antiheltene i serier som ’Mad Men’, ’The Wire’, ’Breaking Bad’ og ’The Sopranos’ har overtaget skærmen og gjort sig selv selv til hovedpersoner i det nye årtusinds store fortællinger. De er ærgerrige, kriminelle og dygtige til deres arbejde. De knalder udenom, tager stoffer, tæver andre, stjæler af kassen og slår ihjel. Mens millioner af tv-seere kigger med og hepper på dem.
»Fra den dag, Tony Soprano vadede ud i sin swimmingpool for at byde en flok troløse ænder velkommen, har det stået klart, at seerne gerne ville forføres. Blandt andet fordi de her mænd kæmper med store og genkendelige vanskeligheder. Og tilhører en art, man kunne kalde det ramte eller det plagede menneske, som den moderne verden chikanerer og kommer i vejen for«, skriver journalisten Brett Martin i bogen ’Difficult Men’, der udkom tidligere på året.
