Vi skriver anno 2013. Hele Spanien, ja, stort set hele jordkloden er besat af kapitalismens imperium og plaget af dens følgesvend, finanskrisen. Arbejdsløshed og armod har sænket sig over Den Iberiske Halvø.
Har alle virkelig overgivet sig til dette system og solgt friheden for mammon? Nej, langt nede mod syd i Spanien, hvor selv de tyske ørne vender, når de patruljerer over de besværlige randområder i Frau Merkels europæiske union, ligger én eneste lille ukuelig landsby, omringet af kapitalismens lakajer. Her holder en håndfuld durkdrevne og uovervindelige frihedskæmpere stadig stand mod overmagten.
Bag byskiltet ind til Marinaleda, som nogen har valgt at strege over som om landsbyen virkelig ikke findes, gemmer modstanden og den gode historie sig. Ved at bekende sig til det spøgelse, Karl Marx i sin tid sendte gennem Europa, kommunismen, har landsbyens beboere stået sammen som en lille knaldrød klat på storpolitikkens blåtonede verdenskort. I over tre årtier har Marinaleda ladet politiske utopier blive til virkelighed. Og forrige sommer gik byens karismatiske borgmester i spidsen, som en genopstanden Robin Hood, for en skare af bønder og arbejdere ud for at knægte krisen ved simpelthen at plyndre supermarkeder og besætte de rige godsejeres ejendomme.
Begivenhederne fik selv de største medier i verden til at rapportere fra Marinaleda. Utopien har ligesom i sin tid Den Spanske Borgerkrig draget talrige udenlandske journalister og intellektuelle mod Marinaleda for ved selvsyn at konstatere, om den røde flække i den globale kommercialisme virkelig findes og lever godt. Sidste skud på stammen er engelske Dan Hancoxs portræt af landsbyen i bogen ’The Village against the World’ (Verso), der netop er udkommet. I bogen skriver forfatteren, der er journalist på blandt andet avisen The Guardian, at Marinaleda er et symbol for både højre og venstre kloden rundt.
