Da Tom Kristensens roman ’Hærværk’ udkom i 1930, chokerede romanens barske psykologiske realisme datidens konservative presse. Den anklagede romanen for at være pornografisk. Det var for meget for dem at læse om en kunstnersjæl, som bevidst fravalgte ægteskabet og borgerligheden. De kunne ikke leve sig ind i, at en desillusioneret digter kunne have mere lyst til at få endnu en sjus på Bar des Artistes og endnu et knald hos en prostitueret end at opretholde facaderne hjemme i et for længst forlist ægteskab.
Få har så godt et kendskab til Tom Kristensens liv og virke som ph.d. i nordisk litteratur og Tom Kristensen-ekspert Jens Andersen, der er ophavsmand til ’Dansende Stjerne’, den store biografi om Tom Kristensen, som udkom i 1993.
Jens Andersen kan ikke komme i tanke om noget andet eksempel i verdenslitteraturen på en fuldtidsforfatter, der også var fuldtidskritiker næsten 50 år i træk:
»Det er en kæmpe bedrift, fordi der er tale om en fortærende dobbeltrolle, hvor kritikeren i én hele tiden forsøger at holde de kunstneriske impulser under observation og analysere de skabende reaktioner. Præcis som Tom Kristensens alter ego, Ole Jastrau, gør det med digterbohemen Stefan Steffensen i ’Hærværk’«, siger Jens Andersen.
