Da den nyuddannede civilingeniør Rudolf Bork Andersen kom til Fords bilfabrik i den københavnske Sydhavn i 1964, var arbejdet ved samlebåndet noget mere varieret og adstadigt, end han havde regnet med.
»Jeg havde været i praktik i min studietid på en af Peugeots fabrikker i Frankrig, og dér var der tempo på, skal jeg love for. Det var fuldstændig a la Charles Chaplin«, siger den 79-årige Bork Andersen og laver det lille sving med armene, som Chaplins figur i 1936-filmen ’Moderne Tider’ igen og igen skal lave med sin tang ved samlebåndet.
Forskellen skyldtes, at Fords danske ansatte skulle samle færre og større enheder end franskmændene, og at man allerede dengang havde taget konsekvensen af det ensformige arbejde og sørgede for, at folk skiftede funktion ind imellem.
Og så var produktionen på vej ned.
