0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Ford/Nationalmuseet
Foto: Ford/Nationalmuseet

Dengang industrien lærte at rubbe neglene

I denne måned fylder samlebåndet 100 år. Ford var den første virksomhed, der brugte det, både i USA og herhjemme. Men den amerikanske facon mødte en del dansk modstand i begyndelsen, viser ny forskning.

FOR ABONNENTER

Da den nyuddannede civilingeniør Rudolf Bork Andersen kom til Fords bilfabrik i den københavnske Sydhavn i 1964, var arbejdet ved samlebåndet noget mere varieret og adstadigt, end han havde regnet med.

»Jeg havde været i praktik i min studietid på en af Peugeots fabrikker i Frankrig, og dér var der tempo på, skal jeg love for. Det var fuldstændig a la Charles Chaplin«, siger den 79-årige Bork Andersen og laver det lille sving med armene, som Chaplins figur i 1936-filmen ’Moderne Tider’ igen og igen skal lave med sin tang ved samlebåndet.

Forskellen skyldtes, at Fords danske ansatte skulle samle færre og større enheder end franskmændene, og at man allerede dengang havde taget konsekvensen af det ensformige arbejde og sørgede for, at folk skiftede funktion ind imellem.

Og så var produktionen på vej ned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce