I forrige uge bragte den amerikanske internetavis Huffington Post billedet af en gammel Lego-reklame. En affotograferet side fra et magasin i 1981. Det viste en rødhåret pige med smækbukser, hestehale og smilehuler, man kan forsvinde i. I hænderne holdt hun en Lego-figur, der lignede en blanding af et slot, et køkken og Bagdads hængende haver. Hen over billedet stod der med hvide bogstaver: »What it is/ is beautiful«.
Bloggerjournalisten bragte billedet sammen med en ny og temmelig lyserød reklame for den pigedesignede 'Lego Friends'-serie for at minde Lego og andre legetøjsfabrikanter om dengang, de ikke gik op i at lancere deres produkter så målrettet efter køn, alder eller andre parametre, der i den sidste ende omregnes til markedsandele. Underforstået: Giv nu bare børnene mere plads til selv at finde på deres lege.
Lige præcis konflikten mellem de strategiske krav fra den moderne verdens positionskamp på et svulmende legetøjsmarked og Lego-klodsens ånd af fri fantasi prøver Lego at sno sig rundt om med deres første spillefilm.
For Lego har en svimlende størrelse i dag. Bare i Billund producerede de i 2012 omkring 42.000 elementer i minuttet, rundt regnet 22 milliarder om året. For at illustrere omfanget af Lego vil 40 milliarder legoklodser stablet oven på hinanden kunne nå til månen – og med bare seks 8’er-klodser kan du lave 95 millioner kombinationer.
