Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: HOLGER DAMGAARD

Raske mænd i svimlende højder

En hangar på Amager, som nu er indstillet til fredning, fortæller luftballonens danmarkshistorie. Som er fuld af heftige kastevinde og masser af mavestærke eventyrere.

I dag lugter der af hest i militærets aflagte ballonhangar ved Artillerivej på Islands Brygge i København. I gruset under de høje lofter er det rideskoleelever, der hersker i dag. Men bygningen havde sin storhedstid omkring Første Verdenskrig som hjem for hærens ballontropper, og på grund af den historie bliver hangaren nu bragt til ære igen. Kulturstyrelsen har besluttet, at den skal fredes og bevares for eftertiden.

Gennem mange år har hangaren fået lov at sænke skuldrene. Det oprindelige tagpap er revet af og erstattet af bulede tagplader. Der mangler ruder i nogle af vinduerne, og træværket er slidt ned.

Men der hænger en em af fortiden i det store kantede rum, som i sin tid var hjem for brave mænd og deres balloner.

Hangaren blev bygget i 1917 og havde sin glansperiode de efterfølgende 25 år som centrum for hærens ballontropper, inden de blev overhalet af den overlegne flyvemaskine.

»Observationsballonernes Saga er desværre ude efter den Udvikling, Flyvemaskinerne har gennemgaaet i de senere Aar, og sammen med dem blev tillige den eneste Friballon, der fandtes i Danmark, sat ud af Funktion, og den kommer i hvert Fald aldrig mere til at svæve frit og stolt gennem Æteren, da den tyske Besættelsesmagt lagde sin klamme Haand paa den som paa alt andet«, skrev P.M. Petersen i sin bog ’Ballonliv gennem 25 år’, der i 1950 så tilbage på livet som ballonskipper i tropperne under årene 1912 til 1937.

»Det er saaledes højst sandsynligt, at kun enkelte – af Guderne særligt benaadede – vil opnaa at føle en Ballonkurvs blødt fjedrende Spanskrørsbund under Fødderne. Det er Synd for Menneskene«.

Det var i de år, ballonen var konge, og kun de kækkeste og mest brave mænd kunne holde til at gynge i en kurv hundredvis af meter over jorden under en ballon, som slog sig fra side til side og så godt som vendte kurven på hovedet.

»Det var kun de allermest luftstærke, der kunne udtages til ballonkorpset«, fortæller ingeniør, historiker og ballonentusiast Mogens Jensen, en hvidhåret mand med fregner og fløjlsbukser, som længe har interesseret sig for ballonflyvning gennem danmarkshistorien og nu viser rundt ved hangaren.

I årene før flyvemaskinen havde ballonen den helt uovertrufne egenskab, at den gav overblik over, hvor artilleriet slog ned, så tropperne kunne rette skytset i den rigtige retning for at ramme fjenden.

»Luftballonerne har faktisk siden den amerikanske borgerkrig fungeret som observationsballoner i krig. Når hærene skulle til at fyre artilleri af, sendte man en ballon op, hvorfra man kunne se kuglernes baner og sende dessiner om, hvor man ramte«, siger Mogens Jensen. Det er, fortæller han, også derfra udtrykket »når ballonen går op« stammer. For når den gjorde det, var der artilleriild lige om hjørnet.

»Den Nøjagtighed, hvormed Skudnedslagene i Forhold til Maalet blev opgivet, naar Vejret var sigtbart, vakte efterhaanden Forbauselse hos det skydende Artilleri«, skriver P.M. Petersen. Det var dog først blevet relativt let at tage mål, da en ny type ballon var kommet til.

En livlig transportform

De første balloner ved ballontropperne var lange og pølseformede. De var bedre end de oprindelige kugleformede, som rynkede i højderne og begyndte at slå voldsomt, fortæller Mogens Jensen. »Rullepølsen« blev ballonen kaldt, og den var på længdeaksen meget mere stabil end sin forgænger, men det kneb stadig den anden vej.

»Et af Parceval Ballonens Yndlingsnumre, naar det blæste lidt, bestod i at den – efter at Mandskabet havde sluppet de ca. 20 meter lange Holdeliner, og Motorspillet firede af paa Kablet – pludselig lagde sig i vandret Stilling og skød fremad samtidig med at den duvede over til en af Siderne, og med Spillet som Centrum lod sig slynge i en Bue ned mod Jorden for umiddelbart efter at beskrive Buen over til modsat Side. Det lille Kunststykke kunde den fortsætte med flere Gange, indtil der var firet et halvt hundrede Meter Kabel af«, skriver P.M. Petersen.

»Jeg er så heldig, at jeg aldrig har været generet af selv den livligste Ballons forskellige Paafund«.

I den gyngende kurv, som hang i liner ti meter under ballonen, var det ikke alle, der klarede sig lige godt. Selv om ballonen ved 75 meters højde dog begyndte at falde lidt til ro, »uden at man dog paa nogen Maade kunde beskylde den for at være kedelig«.

Når spanskrørskurven blev kastet fra side til side under den aflange ballon, tog dyk fra den ene side til den anden, og i det hele taget gjorde, at besætningen måtte klamre sig fast i kurven for ikke at tage det frie fald mod Amager Fælled , »saa kom forholdsvis hurtigt det Tidspunkt, hvor mindre befæstede Sjæle følte det, som om de indvendige ædle Dele i dem ikke rigtigt vidste, hvor de vilde være«, skriver ballonskipperen. De fleste kastede ganske simpelt op. Enkelte ud over kurvens kant, men de fleste nåede slet ikke så langt.

Med tiden kom mere ordnede forhold. Ballonerne udviklede sig og blev mere stabile, og hærens ballontropper blev en egentlig enhed med omkring 50 luftstærke mænd, der lå i barakker lige ved siden af deres luftfartøjer.

Den store hangar blev brugt til at opbevare de oppustede balloner i. Brint var dyrt, og derfor kunne det bedre betale sig at parkere dem i fyldt tilstand, indtil de skulle bruges igen.

»Hangaren i sig selv er et helt enestående byggeri, og vi vil gerne frede det enestående«, siger Mogens A. Morgen, kontorchef for arkitektur, design og kunsthåndværk i Kulturstyrelsen, som har været med til at indstille hangaren til fredning.

»Som trækonstruktion og arkitektur er den meget spændende. Den er bygget uden understøttende søjler for at få det store rum, og så er der hele historien bag, som er fantastisk spændende«, siger Morgen.

Ballonflyvning med dødelig udgang

Selv om livet i ballontropperne lyder som en solbeskinnet drengedrøm, var livet i højderne ikke uden risiko. Allerede i 1916, inden hangaren kom til på Fælleden, rev en ballon sig fri af sin fortøjning til jorden og styrtede i havet mellem Sverige og Saltholm med løjtnant Ludvigsen og korporal Jørgensen i kurven. De to soldater døde, og historien vakte stor opstandelse i pressen.

I 1918 skete det samme igen. Denne gang drev ballonen over København og endte i Sverige.

»Bladene bragte store Meddelelser derom med rystende Skildringer af, hvorledes Øjenvidner havde set de ulykkelige Ofre svinge med Armene fra Ballonkurven og samtidig raabe om Hjælp. Det var umaadelig godt set og hørt, idet der kun var Sandballast i Kurven, netop fordi man havde været opmærksom paa Faren ved Forsøget«, skriver Petersen ironiserende.

Hans egen ballonkarriere endte med, at han for første gang i sin karriere gik glip af efterårsøvelsen i 1936. Under en voldsom flyvetur med friballon, altså uden tøjring til jorden, blev P.M. Petersen og tre elever indhentet af et uvejr med regn og torden, som drev dem mod Sverige, hvor de foretog en hård landing i en roemark.

»At Tiden med de store tekniske Fremskridt efterhaanden var løbet fra Balloner som Krigsvaaben, kan imidlertid ikke nægtes, og efter Øvelsernes Afslutning Efteraaret 1937 lød Dødsdommen, hvorefter Ballonparken vilde være at nedlægge som Linieafdeling, og hermed var min kære Ballonparks Saga afsluttet«, skriver P.M. Petersen i sit efterord.

Nu vil den efter alt at dømme kommende fredning sørge for, at ballonsejlernes historie, i hvert fald materielt, bliver en del af eftertiden.

Publiceret 3. marts 2014

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce