Lad os bare kalde ham Kasper. Jeg skulle mødes med ham klokken 20 på Café Retro i indre København. Vi havde aftalt at drikke en øl sammen. En klassisk date. Jeg havde prøvet en del forskellige skjorter, inden jeg cyklede hjemmefra, og havde også forsøgt mig med opsat hår, før jeg besluttede at lade det hænge.
Kasper smilede, da han kom cyklende imod mig. Han var ikke helt så flot som på billederne, men det gjorde ikke så meget. 32 år, 195 centimeter høj, mørkt hår, briller, skægstubbe og blå, rare øjne. Han parkerede sin cykel, inden han omfavnede mig og sagde, at det var godt at se mig. Det sagde mine seks tidligere dates også.
De seneste to måneder har jeg datet mere end i hele mit øvrige, 24-årige liv. Det hele skyldes dating-appen Tinder. Den kan noget. Det er jeg langtfra alene om at synes. Mere end 150.000 af danskerne bruger nu Tinder, og tallet stiger hver dag. 55 procent er mænd, og 45 procent er kvinder. Etablerede dating-portaler ser Tinder som en trussel, læste jeg i Metroxpress. »Alle i branchen mærker den«, udtalte direktøren for Elitedaters.
Det var en veninde, der fortalte mig om Tinders forunderlige verden, og jeg tænkte, at jeg måske kunne møde en sød fyr.
