Vi var en flok journalister, som var mødt op i kælderen på Soho Hotel i London. Ved bordet over for os sad en 16-årig pige med langt lyst hår iført en hvid bomuldsskjorte og udstrålede selve definitionen af kernesund familieunderholdning. Smilet var varmt, og øjnene strålede, mens hun fortalte om glæden ved musik, glæden ved at arbejde sammen med sin far, countrystjernen Billy Ray Cyrus.
Hun var flankeret af pr-folk fra Disney, der havde satset stort på at transformere den populære tv-serie ’Hannah Montana’ til en film, der handlede om en popstjerne, som var blevet så selvoptaget og forkælet, at hendes far måtte slæbe hende med hjem til familiegården. Her skulle hun i skyggen af det nymalede hønsehus lære lidt om familieværdier og ydmyghed, mens hun sang country på livet løs.
»Det har været en fantastisk oplevelse at være med i filmen og at arbejde sammen med min far«, sagde pigen, og efter pressemødet blev der delt poser med merchandise ud til journalisterne. Lyserøde dagbøger, lommetørklæder med Hannah Montanas portræt, blyanter.
Det er fem år siden.
