I eftermiddag kl. 15 bliver omkring 100 racerbiler sendt ud på en af de største udfordringer i motorsporten: 24 timers løbet på Le Mans i Frankrig.
Det kan ske i sol eller regnvejr, men i det mindste kører racerbilerne på ren asfalt. Det gjorde de ikke, da løbet blev kørt første gang i 1923. Her var en af kørernes største udfordringer, at de dårligt kunne se, hvad der foregik. De blev blændet af mudder, der blev slynget op fra de andre biler.
Bogen ’Le Mans. Legendariske racerbiler’ fortæller om løbet – og bilerne – før og nu. Set med dagens målestok må det have gået temmelig langsomt i 1920’erne. En stor racerbil fra Bentley havde således 70 hk, omtrent det samme som en VW Up.
»Det kræver en enorm styrke at holde den på banen«, sagde Bentley-køreren Sir Henrik Birkin ifølge bogen, og man tror ham. Således kunne bilerne dengang ikke bremse i nævneværdig grad, og dækkene havde formentlig ikke mere bid i asfalten end et cykeldæk i dag. Dagens racerkørere har også en stab til meget af arbejdet undervejs i løbet. I løbets første år skulle føreren selv hælde benzin på bilen under pitstoppet – og hvis de kørte tør ude på banen, måtte de selv løbe tilbage efter benzin.
