Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Peter Hove Olesen

Blodbadet i Gaza skaber hadefuld debat på Facebook

Både moderate og rabiate stemmer på begge fløje i Gazakonflikten får de sociale medier til at gløde. Danskere med jødisk og palæstinensisk baggrund bliver i deres dagligliv både påvirket af krigen i Mellemøsten og debatten herhjemme.

Emily Rachel Kandleker Jakobsen er 21 år, halvt israeler og halvt dansker. Hun ser sig selv som proisraelsk, men er ikke enig i alle de ting, som Israel gør.

Hun deltager gerne i debatter på Facebook, der handler om eskalerende konflikt i Gaza, men nogle gange bliver det for personligt.

»Jeg tror ikke altid, folk ved, hvor tæt konflikten er på én, når de ytrer sig på Facebook. På et tidspunkt var der en, der skrev, at israelske soldater ikke var mennesker. Jeg har to fætre, der er soldater. Dem synes jeg jo er mennesker. Jeg vil gerne være med til at skabe en forståelse af, at det menneskelige er tæt på os alle sammen, uanset hvilken part man støtter«, siger hun.

Oplevelser som Emily Rachel Kandleker Jakobsens er langtfra enestående. Debatten om konflikten i Gaza har fået mange danskere – både gamle og unge og med forskellige baggrunde – op af stolene.

Hver uge er der nye demonstrationer, koncerter og taler, der enten bakker op om den ene part i konflikten eller taler for en øjeblikkelig fredelig løsning.

Foto: OLESEN PETER HOVE

I den forbindelse er der blandt andet blevet gjort brug af forskellige ’happenings’ – som da to piger bevæbnede sig med kridt og på Dronning Louises Bro i København skrev navnene på alle de børn, der har mistet livet i Gazakonflikten.

Den heftige debat er især tydelig på de sociale medier, hvor man med få klik kan se, at den verserende konflikt mellem Israel og Palæstina bliver debatteret heftigt på alle platforme.

Eksempelvis er der på kort tid blevet oprettet et utal af facebookgrupper til støtte for den ene eller den anden side, og nogle af dem har flere tusinde medlemmer.

Grove angreb

Politiken har talt med en række danskere med henholdsvis jødiske og palæstinensiske rødder. De har alle en oplevelse af, at debatten på sociale medier denne gang fylder langt mere end ved tidligere konflikter i Israel-Palæstina. De fortæller om facebookprofiler, der er fyldt til randen med opdateringer og meninger om konflikten i Gaza. Og om, hvordan det både inddrager flere i debatten, men også er med til at forplumre diskussionerne, fordi mange blander sig med uvidende og hadefulde indlæg.

De sociale medier har medført, at artikler, videoer og links fra alverdens medier bliver delt vidt og bredt blandt venner og bekendte. Brugerne af Facebook, Twitter og Instagram bliver konstant eksponeret for informationer omkring konflikten, og det fører til heftige kommentarer, som ikke alle holder en lige pæn tone.

I gruppen ’20.000 underskrifter for Palæstina i medierne’ er der blevet lagt et billede op af Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, i militærkostume. Hen over hans mave står der ’zionist’ med store bogstaver, og under billedet lyder den første kommentar: »Terrorstaten Israel skal boykottes«. Længere nede skriver en anden bruger, at man kan læse i jødisk historie, at staten Israel ikke burde eksistere, fordi israelerne er gudløse.

Ligeledes tøver proisraelere ikke med at komme med lignende angreb mod Hamas og muslimer. I gruppen ’Like for Israel: Denmark’ kommenterer en bruger på en artikel om Hamas:

»De er jo selv startet, så ingen medlidenhed med dem. Bare synd, de bruger deres stakkels unger som kanonføde«.

I en anden post, der handler om opfordring til drab på jøder, skriver en bruger:

»Indfør nultolerance, hvis man ytrer sig sådan, som muslimerne gør, udvisning på stedet. Danmark har aldrig nogensinde haft problemer med jøder i form af voldtægter, vold, mord, gaderøverier/overfald, stenkast mod brandvæsen/politi og trusler mod alt og alle, men muslimerne står for alt, hvad der er beskrevet«.

Menneskelige konsekvenser

Debatten om, hvem der har ret, og hvem der er de onde, som går efter civile mål eller bruger dem som menneskelige skjolde, har store konsekvenser for især de herboende jøders aktivitet i debatten. De føler sig kuet af modparten qua deres baggrund. Og samme baggrund medfører også, at de føler sig pressede af deres egne.

»Jeg havde en ven, der kom på besøg fra Israel og sagde, at jeg burde støtte dem. »Vi er bedre mennesker«, sagde han. Jeg sagde til ham: »Se, hvad der foregår. Israel udsletter mennesker!«. Han blev ikke sur, men prøvede at overtale mig til at mene det samme som ham på grund af min baggrund«, fortæller studerende André Rothschild, der er af jødisk afstamning, men normalt ikke ser sig selv som israeler.

»I denne her tid forsøger man at gemme sig lidt, men folk vil gerne have, at man hopper frem og siger sin mening om konflikten. Jeg vil helst være fri, men man kan godt føle sig lidt tvunget til det, fordi man er jøde. Generelt synes jeg, det er lidt irriterende at være jøde lige nu«, siger han.

Bachelor i psykologi Karin Gazit har også israelske rødder, og hun har ligeledes følt sig presset til at mene noget bestemt på grund af sin baggrund. For hende er det debatten på de sociale medier, der fylder mest, fordi der er så meget had, som oftest ikke er bundet op på andet end folks tilhørsforhold.

»Alt det had, der er mod jøder på Facebook, påvirker mig rigtig meget. Jeg bliver tit spurgt, hvor jeg er fra, og jeg skal altid overveje, om det er smart at sige det i den givne situation. Jeg har oplevet mange grimme ting på grund af min baggrund. Jeg lever normalt efter, at man skal være åben om den, man er, men lige nu ville jeg ikke sige det til hvem som helst. Det ærgrer mig, fordi mit hjerte bløder for begge lejre«, siger Karin Gazit.

På den anden side af konflikten oplever Kammal Chouhaiber og Dalia Abou Nawfal ikke de samme problemer, når de ytrer sig på Facebook eller andre sociale medier. De har begge palæstinensiske forældre og føler, at de modtager meget støtte til deres synspunkter fra både etniske danskere og jøder.

De mener begge to, at det er forfejlet at stille debatten op, som om det er jøder mod muslimer.

»Det handler om mennesker«, siger jurastuderende Kammal Chouhaiber, som er født i Danmark.

»Jeg har ikke hørt så meget fra jøderne i Danmark i debatten på sociale medier. Jeg tror, de er en lille gruppe, der ikke ytrer sig så meget, fordi de frygter noget voldeligt. Men jeg har ikke oplevet noget hadefuldt fra deres side. For mig at se er problemet, at for mange fokuserer på Hamas mod Israel og for lidt på de civile tab«, siger han.

Debatten foregår på et meget tyndt grundlag

Dalia Abou Nawfal, som er cand.pæd.soc. fra Aarhus Universitet, møder også stor opbakning fra venner og bekendte, der fortæller hende, at de føler med hendes folk. Modsat Kammal Chouhaiber synes hun, at folk har været gode til at holde fokus på det menneskelige, når de har debatteret konflikten online.

»På de sociale medier oplever jeg, at folk meget tydeligt tilkendegiver, at det her ikke er en social mediekrig mod jøder. Folk gør meget ud af, at det ikke er alle jøder, der har noget med det her at gøre. Mit indtryk er, at folk på tværs af religion, baggrund og ideologi har fået nok nu. Folk skriger efter fred«, siger hun.

Hendes fornemmelse bakkes til en vis grad op, for selv om konflikten har delt vandene mange steder, har den også samlet folk. I facebookgruppen og hashtagget af samme navn ’Jews And Arabs Refuse To Be Enemies’ tilkendegiver mere end 25.000 mennesker lige nu, deriblandt folk fra Danmark, at de ønsker en fredelig løsning, og at parterne sagtens kan være i samme rum.

Folk fra hele verden lægger billeder op med håb om fred. Mange af billederne er af par eller venner, der er henholdsvis jøder og arabere, for at vise, at de står sammen.

Uanset baggrund er de unge, som Politiken har talt med, enige om, at debatten på de sociale medier ofte bliver ødelagt, fordi mange mennesker udtaler sig om konflikten uden at vide, hvad der foregår.

»Jeg føler, at der er en tendens til, at folk ikke rigtig er oplyste om, hvad denne her konflikt går ud på. Folk udtaler sig på et meget tyndt grundlag. Mange ser det som en 14-dages konflikt, men den har jo varet i mange år. Det gør, at debatten ikke altid bliver saglig nok. Det svarer lidt til at sætte en til at kommentere en fodboldkamp, som ikke kender offsidereglen«, siger Kammal Chouhaiber.

Blev pludselig en del af 'Død over jøderne'

André Rothschild er enig, men mener også, at problemet i debatten er, at folk bygger deres holdninger på diverse videoer og billeder, som de ikke kender oprindelsen af.

»Folk poster alt muligt og leger journalister, men de er ikke kildekritiske. De deler bare«, siger André Rothschild.

Zubair Butt Hussain er tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd og en af de aktører, der er meget aktive i debatten om konflikten i Gaza – både på de sociale medier og i de traditionelle medier, hvor han har optrådt i forskellige tv-debatter.

Han ser også en tendens til, at der er kommet flere hadefulde kommentarer på Facebook og andre sociale medier, og han mener, at det er med til at drukne debatten i ukonstruktive, yderliggående holdninger.

»Jeg vil som udgangspunkt ikke begrænse nogens ytringsfrihed, men det skader ikke at bruge det øverste af kasketten og have lidt pli, når man deltager i de her diskussioner. Jeg synes, det er vigtigt, at vi siger fra over for nogle af de rablende sindssyge udtalelser, som folk kommer med«, siger han og nævner eksempler som: »Død over alle jøder« eller: »En død araber er bedre end en levende«.

Zubair Butt Hussain har selv oplevet at blive trukket ind i en gruppe på Facebook, hvis indhold han ikke kunne stå inde for. Gruppen, som er blevet lukket nu, hed ’Død over jøderne’. Zubair Butt Hussain kaldte det på sin facebookvæg for »nedladende og beskæmmende«, at folk laver den slags grupper, men han vil fortsat gerne tilmeldes de rabiate grupper, så han kan anmelde dem til Facebook for upassende indhold.

»Når vi er på afstand af selve konflikten, er vi nødt til at holde hovedet koldt. En dårlig debat gavner ikke sagen for nogen af parterne«, siger han.

Folkestemningen er vendt

Omfanget og tonen synes ikke at være det eneste, der har ændret sig i debatten omkring den nuværende konflikt i Gaza. De unge danskere med henholdsvis jødisk og palæstinensisk tilknytning, som Politiken har talt med, beretter om en offentlig diskurs, der er vendt fra at være proisraelsk til i langt højere grad at bakke op om den palæstinensiske og ikke mindst den humanitære sag.

»På de sociale medier har jeg set en ny epoke i forhold til sympatien med Palæstina. Der er sket et skred, og det er særlig tydeligt på Facebook. Det skete ikke ved den seneste konflikt i området i 2009. Folk tør støtte Palæstina nu, og der bliver talt højt. Meget højt«, siger Dalia Abou Nawfal.

Kammal Chouhaiber mener, at en del af forklaringen er, at hans generation er vokset op i Danmark og har taget en uddannelse. Det har givet den palæstinensiske sag en stærkere stemme, som de nu bruger til at sætte fokus på især de humanitære dele af konflikten og de civile tab.

Fra den anden side af konflikten opfatter André Rothschild det også, som om palæstinenserne har fået en stærkere stemme. Han mener, at islam binder danskere med mellemøstlig baggrund sammen i den palæstinensiske sag.

»Det er ikke alle jøder, der på samme måde støtter Israel«, siger han.

Karin Gazit med de israelske rødder finder det menneskeligt, at debatten kan bringe følelserne i kog hos mange.

»Men jeg synes ikke, at man kan retfærdiggøre at skrive hadefulde ting, bare fordi man har familie, som er indblandet i konflikten. Tænk over, hvad intentionen med det er. Er intentionen at skabe mere had. Eller er intentionen at gøre noget for, at der kommer fred«.

Publiceret 30. juli 2014

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce