Plang, plang, plang. Den skarpe metalliske lyd fra Mikhail Petrovs kraftige luftgevær står i skarp kontrast til de kvidrende fugle, de legende børnestemmer og den tilbagelænede sommersøndag i familien Petrovs kolonihave. Den tidligere befalingsmand i den sovjetiske politimilits har holdt sit håndværk fra tiden før Murens fald ved lige. Haglet rammer den interimistiske skydeskive hver gang.
Heldigvis må man sige, for alternativet til endnu en træffer er, at blyhaglet fortsætter sin rejse gennem hækken og ind til naboen.
Ikke at det bekymrer Mikhail Petrov synderligt, den 58-årige ester med de dybe russiske rødder synes, at der er større problemer i verden end et hagl på gale veje.
Han har selv bygget det rummelige hus, der hører til de mest prangende i området, uden at det på nogen måde kan leve op til billeder af overdrevne luksus, som det russiske ord datja ellers frembringer hos de fleste, der tænker på de gamle sovjetbossers hemmelige liv i tiden før Murens fald.
