Tanken om at trække i en blazerjakke af kunststof kan få de fleste af os til at styrtsvede på forhånd.
Det virker som et levn fra 1970’erne, da det var stangsmart at lukke kroppen inde i brandfarlig polyester, vride sig som John Travolta og forvente at komme til at stinke som en gnu.
Men kunststofferne er for alvor tilbage i moden. De har sneget sig ind via sportstøj og outdoor-beklædning, og de er heldigvis blevet forædlet. Nu kan de transportere sveden væk fra kroppen og endda hjælpe modedesignerne med at passe på miljøet.
Tøj af plastikflasker
Det kræver enorme mængder af vand at fremstille bomuld. Og kunststofferne er blevet et alternativ. Det drejer sig især om recycled polyester – polyester skabt af eksempelvis omsmeltede plastikflasker. Det er ifølge organisationen Made-By, der vurderer tekstilers miljøpåvirkning, et af de mest bæredygtige materialer, man lige nu finder på tekstilmarkedet.
»Det kræver 94 procent mindre vand at fremstille recycled polyester end at lave polyester fra bunden. Det bliver bearbejdet og farvet i lukkede systemer, hvor vand og farve genbruges i hele processen«, forklarer Suzi Christoffersen, projektkoordinator hos Nordic Fashion Association.
Hun sidder i organisationens materialebibliotek i København. Omkring hende hænger prøver af økobomuld, økosilke og genbrugsuld.
Designere besøger biblioteket på jagt efter nye stoffer. Fokus er i høj grad på bæredygtighed og miljø, og recycled polyester har den fordel, at det kan produceres lokalt.
»De italienske producenter laver typisk alt i Italien. Nedbryder plastikflasker, spinder nye tråde og væver metervarer. De har hele leverandørkæden tæt på. Der er meget lidt transport, og det er også godt for miljøet«, siger Suzi Christoffersen.
Jakke uden krøl
Det er stadig lidt dyrere at købe genbrugspolyester frem for et helt nyt produkt, men det vil formentlig ændre sig, efterhånden som produktionen øges. Det har man set med økobomuld, der i dag koster stort set det samme som konventionel bomuld.
Et andet sted i København hænger en støvet blå blazerjakke fra Brand8 på modemessen i Bella Center. Jakken kan rulles sammen, og når den foldes ud igen, er den ikke krøllet, da der er mikset polyester i bomulden.
»Og man bliver altså ikke klæbrig på ryggen«, understreger eksportsælgeren Mette Tøxen.
Jakken har desuden et for af mesh, som man kender fra sportsshorts, men normalt ikke finder i blazere.
Her er det funktionaliteten, der trækker modefolkene i retning af kunstmaterialer, og det er en af de stærkeste bevægelser i moden. Sportstøjsproducenter som Nike bruger milliarder af dollars på at udvikle nye funktionelle tekstiler, og de glider i stadig højere grad ind i hverdagstøjet.
Mange af os har en fleece-trøje (lavet af gamle plastikflasker), og vi tager for givet, at regnjakker i dag er både vandtætte og åndbare. Den teknologiske påklædning hjælper os på løbeturen, og så føles det oplagt at anvende materialerne, også når vi ikke dyrker sport.
Selv på catwalken i Paris ses påvirkningen. Designere som Stella McCartney fungerer som bindeled mellem sport og fashion og har lavet festkjoler af samme materiale som løbetøj.
Den næste bølge af intelligente tekstiler bliver mere avancerede og kommer til at give os kunstmaterialer, der kan justere kropstemperaturen endnu bedre, reducere vindmodstanden eller ligefrem kontrollere musklernes vibrationer. Det har sportsfolk brug for, og går det, som det plejer, vil vi andre komme med på bølgen.
Rumindustriens nanoteknologi er også noget, modefolk er begyndt at holde øje med, og man ser store muligheder i denne måde at fremavle sine egne stoffer. Skønheds- og medicinalindustrien står desuden klar til at supplere med tekstiler, der selv kan dosere alt fra medicin til parfume eller har en antibakteriel effekt, så svedbakterierne ikke lugter grimt.
Fra møbler til tøj
Disse avancerede produkter er endnu ikke bredt tilgængelige, men de almindelige kunststoffer har været meget synlige i hovedparten af modeugens shows.
Nogle designere elsker deres funktionalitet, andre tænker på miljøet, og da der er tale om design og stil, spiller det æstetiske selvfølgelig en rolle.
Dansk modes stærke unge frontgruppe er tosset med for eksempel neopren, og designeren Freja Dalsjö har i sin aktuelle sommerkollektion arbejdet med ’3D Spacer Fabric’. Det er et hullet kunststof, der bruges til sportssko og polstring i biler. David Andersen viste i tirsdags et modeshow med strutskørter og jakker lavet af neopren.
Maikel Tawadros har fat i noget af det samme. På hans stand i Bella Center hænger toppe og fortolkninger af baseballtrøjer i sort kunststof, som firmaet Gabriel i Aalborg har udviklet til møbler.
»Det er et smukt materiale med anderledes muligheder end bomuld. Man kan skabe et stærkt grafisk udtryk og opnå en stivhed med flotte silhuetter«, forklarer Maikel Tawadros, der blev færdiguddannet i 2012.
Han er primært optaget af de æstetiske muligheder i de forskellige versioner af f.eks. neopren.
»Men det er umuligt ikke at tænke på miljøet. Det er vigtigt, at de nye former for polyester sviner mindre end bomuld«.
Dansk tang kan bruges
Tilbage i materialebiblioteket præsenterer Suzi Christoffersen en stofprøve fra det norske firma Monocel. Det er en let, blød jerseyvævning, og materialet ligner bomuld.
Men stoffet er fremstillet af bambus – et af mange andre produkter, som i fremtiden kan blive et alternativ til den vandkrævende bomuld. Ved siden af bambus er der spot på tekstiler fremstillet af blandt andet mælkefibre, krabbeskjold og bark.
Og så er der tang. Det er naturligt, der er masser af det, og fibrene kan bruges til at fremstille tøj.
»Vi har været i kontakt med forskere, der bekræfter, at alt det tang, vi har i Danmark, vil kunne bruges i tekstilindustrien. Der er bare nogen, der skal investere og sætte gang i en produktion«, siger Suzi Christoffersen.
Teknikken findes, og den amerikanske outdoor-specialist Patagonia eksperimenterer med dykkerdragter skabt af mos og tang, som er 100 pct. bionedbrydelige.
Det kan lyde som science fiction. Men besøger man i denne uge Nikolaj Kunsthal, kan man se, hvad der sker, når nysgerrige nordiske designere slippes løs på de alternative materialer.
Der er masser af mælkefibre, recycled polyester og økobomuld på udstillingen – eksempelvis i et jakkesæt af David Andersen. Intet af tøjet i Nikolaj Kunsthal skriger til beskueren, at det er godt for miljøet, eller at det er fremstillet af særlige metervarer. Det ligner tøj og minder om, at det ofte skyldes en særlig personlig interesse, når en designer spenderer lidt ekstra på et ikke-konventionelt materiale.
Snart vil flere forbrugere formentlig være klar til at gøre det samme.
Publiceret 7. august 2014