0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ziegler
Foto: Jacob Ziegler

Sprog-krig på Facebook

På Facebook er det ikke kun reglerne i Retskrivningsordbogen, der skal overholdes. Blandt unge er der også en række andre sproglige normer, man skal rette ind efter. Det er eksempelvis ikke alle, der er må skrive gadesprog eller såkaldt perkerdansk i deres opdateringer, viser ny forskning i hverdagssproget på de sociale medier.

FOR ABONNENTER

Det er okay at skyde en hel hær af vokaler ind i ordet ’hvaaaaaaad’. Det er også i orden at tillægge sig jysk udtale og skrive ’egå’ i stedet for ’ikke også’. Eller at droppe det store begyndelsesbogstav efter punktum. Men selv om sproget på de sociale medier er mere åbent for variationer end det traditionelle skriftsprog, er der en række regler for, hvordan unge kan bruge sproget på Facebook.

Det er eksempelvis ikke alle og enhver, der må betjene sig af gadesprog eller det, som nogle unge kalder ’perkerdansk’, når de skriver opdateringer. Og hvis man bruger bedagede ord som ’pigebarn’, risikerer man også at blive sat på plads. Det viser en ny ph.d. om hverdagssproget på de sociale medier, som postdoc på Sprogforandringscentret ved Københavns Universitet Andreas Stæhr netop har forsvaret.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

For abonnenter

Annonce