Det er okay at skyde en hel hær af vokaler ind i ordet ’hvaaaaaaad’. Det er også i orden at tillægge sig jysk udtale og skrive ’egå’ i stedet for ’ikke også’. Eller at droppe det store begyndelsesbogstav efter punktum. Men selv om sproget på de sociale medier er mere åbent for variationer end det traditionelle skriftsprog, er der en række regler for, hvordan unge kan bruge sproget på Facebook.
Det er eksempelvis ikke alle og enhver, der må betjene sig af gadesprog eller det, som nogle unge kalder ’perkerdansk’, når de skriver opdateringer. Og hvis man bruger bedagede ord som ’pigebarn’, risikerer man også at blive sat på plads. Det viser en ny ph.d. om hverdagssproget på de sociale medier, som postdoc på Sprogforandringscentret ved Københavns Universitet Andreas Stæhr netop har forsvaret.
Siden 2009 har han fulgt 40 unge fra en københavnsk folkeskole både online og offline for at studere deres sproglige hverdagsliv. Han har både været med dem i skolen, i ungdomsklubben og på gaden, og det seneste par år har han også fulgt deres kommunikation på Facebook.
Der er talesprog. Og så er der skriftsprog. Og i de seneste år er der opstået en helt ny udtryksform i det danske sprog. Nemlig den måde, der bliver kommunikeret på på de sociale medier. Det ligner skriftsprog, men følger ofte talesprogets regler. Og så er det alligevel helt sit eget og ofte fyldt med links, billeder og smileys.
