Foto: Jacob Ziegler

Sprog-krig på Facebook

På Facebook er det ikke kun reglerne i Retskrivningsordbogen, der skal overholdes. Blandt unge er der også en række andre sproglige normer, man skal rette ind efter. Det er eksempelvis ikke alle, der er må skrive gadesprog eller såkaldt perkerdansk i deres opdateringer, viser ny forskning i hverdagssproget på de sociale medier.

Det er okay at skyde en hel hær af vokaler ind i ordet ’hvaaaaaaad’. Det er også i orden at tillægge sig jysk udtale og skrive ’egå’ i stedet for ’ikke også’. Eller at droppe det store begyndelsesbogstav efter punktum. Men selv om sproget på de sociale medier er mere åbent for variationer end det traditionelle skriftsprog, er der en række regler for, hvordan unge kan bruge sproget på Facebook.

Det er eksempelvis ikke alle og enhver, der må betjene sig af gadesprog eller det, som nogle unge kalder ’perkerdansk’, når de skriver opdateringer. Og hvis man bruger bedagede ord som ’pigebarn’, risikerer man også at blive sat på plads. Det viser en ny ph.d. om hverdagssproget på de sociale medier, som postdoc på Sprogforandringscentret ved Københavns Universitet Andreas Stæhr netop har forsvaret.

Siden 2009 har han fulgt 40 unge fra en københavnsk folkeskole både online og offline for at studere deres sproglige hverdagsliv. Han har både været med dem i skolen, i ungdomsklubben og på gaden, og det seneste par år har han også fulgt deres kommunikation på Facebook.

Der er talesprog. Og så er der skriftsprog. Og i de seneste år er der opstået en helt ny udtryksform i det danske sprog. Nemlig den måde, der bliver kommunikeret på på de sociale medier. Det ligner skriftsprog, men følger ofte talesprogets regler. Og så er det alligevel helt sit eget og ofte fyldt med links, billeder og smileys.

»De sociale medier har betydet, at der er kommet en større variation i skriftsproget, fordi det er blevet en del af vores hverdagssprog. På den måde ligner det talesproget, for vi taler jo heller ikke 100 procent korrekt, når vi bare går og sludrer om hverdagsting. Men det betyder ikke, at retskrivningen er ligegyldig, eller at Facebook bare er et stort sprogligt tag selv-bord. Der er bare opstået nogle andre sproglige normer på Facebook. Og de betyder lige så meget som det at stave korrekt«, siger Andreas Stæhr.

Men du stadig ikk araber

Så når en af hans informanter i en opdatering på Facebook eksempelvis skriver: »Ååååååååårrrrrrrrrrr!!!! hvor er det fedt jeg kommer fra 5 lande ....;D Sjuf (’se’ på gadesprog, red.) jeg er 100 procent ’’Perker’’....:D«, så går der kun et minut, før denne drillende kommentar kommer op på hans væg: »Jaer men du stadig ikk araber..så lad vær med at sig Sjuf..;D«.

En anden af hans informanter, Bashaar, skriver: »Har barberet mig«. Hvortil en dreng med det danskklingende navn Rasmus svarer: »HAHAHAHAHAHA ...Så har du ikke mere shaaaarkkk (’hår’ på gadesprog, red.) tilbage«. Det får nogle minutter senere en pige, der hedder Fatima, til at skrive sådan her: »Oh ham der rasmus Prøver at være Perker Hahaahhhaha Flækker :’D«.

Det sker ifølge Andreas Stæhr, fordi der ud over reglerne om retskrivning også opstår såkaldte vennegruppegenererede regler på Facebook.

»Og ligesom du kan blive rettet, hvis du staver et ord forkert, er der også sanktioner, hvis du skriver gadesprog uden at have ret til det«, siger han.

Tidligere undersøgelser af unges holdninger til retstavning på Facebook viser, at de unge faktisk synes, at det er vigtigt at kunne stave korrekt. Og betragter dårlige stavere som mindre intelligente. Men Andreas Stæhr har ud over at spørge til de unges holdninger også undersøgt, hvad de rent faktisk gør, når de opholder sig på Facebook. Og det giver nogle lidt anderledes resultater.

»For i praksis betyder de vennegenererede normer lige så meget som at stave korrekt. Og når de unge retter hinanden, er der altid en form for motiv eller intention bag, som ikke bare er korrekthed. Det kan være, at man vil drille, flirte, fremstille andre som dumme eller sig selv som klog. Så det bliver også brugt til at give sig selv status. Der er magt forbundet med at stave korrekt. Men der kan også være magt forbundet med at sige: Hvorfor prøver du at lyde som en perker nu?«.

Hvis man skriver for højtideligt på Facebook, har det også konsekvenser. En af Andreas Stæhrs informanter bruger f.eks. ordet ’pigebarn’.

»Og så kommer der med det samme en kommentar om, at »nu prøver du bare rigtig at spille klog«. Så der kan være konsekvenser af din sprogbrug, lige meget hvilken norm du retter dig imod, for de har alle sammen betydning for de unge«.

Mimik på skrift

Når skriftsproget skifter status og bliver til et hverdagssprog, skal det også kunne bruges til nogle nye ting. Eksempelvis til at skabe intimitet, forhandle sociale relationer og til at flirte med. Og til det formål bruger vi blandt andet emoticons, smileys, som bliver en slags kropssprog eller mimik på skrift.

»Så der er også en række tegn, der har fået en helt ny betydning. Et kolon og en parentes betyder noget andet, når det bliver sat sammen, end den betydning, tegnene traditionelt har haft. Og hvis man stadig bruger en tankestreg som næse, risikerer man at blive hånet af de yngre generationer som en gammeldags sprogbruger«, siger Andreas Stæhr.

Sproget på de sociale medier bliver opfattet som skriftsprog, fordi det ligner skriftsprog. Og det er ifølge Andreas Stæhr en af grundene til, at så mange hidser sig op over sjuskeri, stavefejl og sprogligt anarki på Facebook.

»De genkender sproget på nettet som skrift, men ser, at det på nogle måder afviger fra det skriftsprog, de har været vant til. Og så slår de ned på, at der er noget, der er forkert her, fordi man igennem så mange generationer er socialiseret ind i, at der kun er én rigtig måde at skrive på. Der er så stærke følelser forbundet med, at andre staver forkert. Det bliver nærmest betragtet som landsforræderi ikke at følge retskrivningsreglerne«, siger han.

Monopolet er ophævet

Hvor skriftsproget i det offentlige rum tidligere var reserveret forfattere, journalister og andre professionelle sprogbrugere, kommunikerer alle i dag på skrift. Og i årevis er det derfor blevet diskuteret, om de sociale medier er uregulerede ortografiske rum, hvor folk bare skriver, som det passer dem. Men ifølge Andreas Stæhrs undersøgelser er der ikke noget, der tyder på, at retskrivningen mister terræn på de sociale medier. Den er bare ophørt med at være den eneste norm.

»Der er sket en afmonopolisering af skriftsproget i det offentlige rum, som før de sociale medier var underlagt en streng redigering. Og skriftsproget på de sociale medier udvikler sig på en anden måde end det traditionelle skriftsprog, fordi det er blevet vores hverdagssprog. Det er blevet mere fleksibelt, hvad man vil godtage som skriftsprog. Hvis du skriver ’tjeløk’ i stedet for ’tillykke’ på Facebook, er det ikke en stavefejl, medmindre det bliver opfattet sådan af dem, du skriver til«.

De unge retter stadig hinandens stavefejl – bare ikke i alle situationer. For ligesom vi taler forskelligt, alt efter om vi er til eksamen, til fest eller midt i et skænderi, er der også forskellige måder at udtrykke sig på, når man er på Facebook.

»Normer for korrekt sprogbrug er noget, der forhandles lokalt i situationen mellem mennesker. I nogle situationer har retskrivningsnormen ingen betydning på Facebook, og der bliver bare læsset vokaler og nye stavemåder ind. Ligesom det måske er okay, at man i nogle sammenhænge ikke skriver stort begyndelsesbogstav efter punktum. Og i andre situationer retter man hinandens stavefejl«, siger Andreas Stæhr.

Der bliver med Andreas Stæhrs ord »brugt meget tid, mange kræfter og sikkert også mange skattekroner« på at få folk til at følge den danske retskrivning. Men som han siger:

»Dansk Sprognævn vil stadig gerne have, at alle overholder reglerne – også på de sociale medier. Det smitter muligvis af på de unges holdninger til sprog, fordi de reproducerer de holdninger, de hører i den offentlige debat. Men det smitter ikke af på, hvordan de rent faktisk bruger sproget. Og de ændringer, der sker af skriftsproget, er ikke noget, man kan dæmme op for ved at diskutere det i aviserne eller overvåge det i Sprognævnet«.

Publiceret 11. september 2014

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce