Man kan starte på bænken. Er man en ung og lovende fodboldspiller, er det her, det hele begynder. Man sidder med og kigger på, med udsigt til (hvis der ellers er udskiftning) at blive inviteret med ind i kampen.
Og man kan ende på bænken. Det er straks en helt anden historie. Så er man måske hjemløs. Eller en ensom stakkel. Dømt mere eller mindre ude af spillet.
Det sidste gjorde Røde Kors noget ved for nylig. I anledning af 150-års jubilæet opsatte Besøgstjenesten i juli 32 røde såkaldte samtalebænke forskellige steder i hovedstaden. Ideen var og er at sætte fokus på ensomhed: Sæt dig ned og få en snak med gode venner eller vildfremmede. En succes? Ja, på en måde.
I midten af august kunne Røde Kors fortælle, at halvdelen af deres røde samtalebænke er forsvundet, bl.a. i Indre By, på Amager og Vesterbro. Det vides endnu ikke, om de manglende bænke befinder sig i private hjem. Nå, men de er i alt fald populære.
BÆNKEN har, historisk set, altid været et hit: pinebænk, slagtebænk, skolebænk. Den indbyder til lidt af hvert, men inviterer, netop ved at være en bænk, især til samtale og fællesskab. Og til at kysse! Der er altid plads til en til.
