0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
 FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Nysgerrige. Passagererne i bussen piller ved et radiobølgeorienteret værk i Den Digitale Kunsthal Dias på Vallensbæk Station.

Mellem Gud og faglighed

Statens Kunstfond fylder 50 år i år. Jubilæet markeres med en bog om kunst i det offentlige rum. Men også med seks gratis busture for folket rundt til noget af kunsten. Politiken steg om bord på en af busserne.

FOR ABONNENTER

Det er søndag, og klokken er 13.10, da en turistbus fra Ama’r Bus Service triller ud fra Arkens parkeringsplads. Ruderne er tonede, så det er svært at se ind, men bussen er næsten fuld. Det er vist ret normalt for en turistbus. Alligevel er der noget, som er anderledes.

Det er Statens Kunstfond, som har chartret køretøjet, og passagererne har hverken kufferter eller vadsække med, kun den bagage, de selv kan bære. Der står nu alligevel noget gods og fylder op nede i bagagerummet: godt og vel 50 chokolademuffins, som indtil videre er Statens Kunstfonds ejendom. Men som det så tit sker, når Statens Kunstfond har en finger med i spillet, vil kagerne snart komme folket til gode. I dette tilfælde repræsenteres folket af cirka 50 personer, der har tilmeldt sig den gratis bustur via Facebook eller Arkens nyhedsbrev. Dette er en af seks gratis busture til kunsten i det offentlige rum, som kunstfonden har iværksat i forbindelse med sit 50-års jubilæum. (Det er tilfældigt, at der er præcis 50 muffins).

Til at begynde med sidder folk meget stille i bussen. Så griber kunstformidler Sidsel Kjærulff Rasmussen mikrofonen og lægger kortene på bordet. Vi skal blandt andet se Poul Gernes’ (1925-1996) udsmykning af Herlev Hospital, Peter Lands (f. 1967) fontæne ved Albertslund Station, Den Digitale Kunsthal Dias ved Vallensbæk Station og Søren Ulrik Thomsens (f. 1956) udsmykning af Helligtrekongers Kirke.

Og mens vi ruller af sted, vil kunstformidleren gerne »tage hul på en diskussion om kunstens rolle i det offentlige rum«. Det lykkes ikke. En dame bag i bussen siger, at hun synes, at det er vigtigt, at »det er noget, der kan fortælle en historie på en eller anden måde«, og nævner Pontus Kjerrmans »dejlige hest ved stationen i Køge« som eksempel. Men bussen er lang, og de kan ikke høre hende forrest i bussen, og kunstformidleren opfordrer i stedet til, at debatten fortsætter mere lokalt i bussen. Det gør den så.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce