At skære ned i antallet studiepladser og på forskning i humaniora er ikke noget, en uddannelsesminister sådan lige kan gøre, uden at kulturpersonligheder, universitetsfolk, studerende og mange andre fatter deres pen og skriver en byge af – naturligvis retorisk velformulerede – debatindlæg og kronikker til forsvar for humaniora og kamp mod ministerens plan.
Det har uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) måttet sande, efter at hun har lanceret en plan for at skære 2.300 pladser væk på universiteternes kandidatuddannelser, primært på humanistiske fag.
»Jeg kunne ikke frygte nogen værre skæbne for vores børn og fremtiden«, skrev forfatteren Knud Romer for en uge siden her i avisen i sin bøn om ikke at lade Cepos, erhvervsliv og cand.scient.pol.-typer – i Romer’sk sprogbrug også kaldet »de talende Excel-ark« – nedbarbere humaniora.
»Måske er der behov for en udfordring af de hjemlige fordomme frem for at lade sig diktere af forventede arbejdsløshedstal og en reduceret forståelse af humanioras vigtighed og potentialer«, advarede Morten Hesseldahl, Det Kongelige Teaters chef, i Berlingske.
