Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det var helt tilfældigt, at Kim Eun-byul fik øje på støvlerne. Men der stod de. De var sorte. De var af læder. De havde høje hæle, og der var en lynlås i siden.
»De var virkelig pæne«, fortæller hun.
Kim Eun-byul, der i dag er 27 år, er ikke den første kvinde, der er blevet forelsket i et par sko. Men hun havde et problem: Støvler er forbudt i Nordkorea.
De nordkoreanske kvinder bør gå i sko med flad hæl. Det mener Koreas Arbejderparti og diktaturstaten, der også forsøger at bestemme over nordkoreanernes beklædning. For i Nordkorea er der regler for alt. Eksempelvis også for frisurer, hårlængde, sko, bredden på bukser og farver på tøjet.
