Det er, når filmen er forbi, og publikum letter kroppen og går ud af biografen, mens de langsomt bearbejder den værste forargelse over, hvad de har set, at Det Egentlige skal finde sted.
Aktiveringen.
»Hvad skal jeg gøre, når jeg forlader biografen?«. Sådan formulerer den danske instruktør Phie Ambo det nyeste dogme inden for dokumentarfilmen. Hendes seneste film, ’Så meget godt i vente’, om en økologisk bonde, blev vist på CPH:DOX-festivalen, og Ambo medgiver gerne, at den i lige så høj grad som ugens meget omtalte film om whistlebloweren Edward Snowden, ’Citizenfour’, har et aktivistisk ærinde.
»Men aktivismen har mange ansigter«, siger Ambo, »og denne helt stille bondemandsfilm går mod vækstkurver og effektivitetskrav i en tid, der skriger på netop de ting, og der har i løbet af DOX været arrangeret busture op til bondefamilien, hvor både helt unge, der er tiltrukket af det antiautoritære, og de lidt ældre har været med. Filmen sætter spørgsmålstegn ved dogmerne om, at jorden skal sprøjtes, for ellers kan vi ikke brødføde befolkningen. Og det, at de aktivistiske film er blevet sådan et gængs format, skyldes jo, at befolkningerne i dag er så langt foran deres politikere, bl.a. i hele klimaspørgsmålet. Det er den omvendte verden fra dengang, politikerne var folkets talerør«.
