Som 15-årig fodboldspiller var Luis Suárez allerede begunstiget med et så stort talent, at han spillede i den bedste række hjemme i Uruguay. Desværre var hans temperament endnu større end evnerne. I en kamp for sin klub Nacional blev han så rasende over en kendelse, at han spurtede 50 meter tilbage på banen for at skælde dommeren ud. Han kvitterede for teenagerens raseri og de grumme gloser ved at hive det røde kort op af lommen og vise Luis Suárez ud. Så kammede det helt over for ungersvenden, der med stor konsekvens og kraft nikkede dommeren en skalle, så han sank om i græsset med en brækket næse, »blodig som en slagtet ko«, ifølge den poetiske beskrivelse fra en af trænerne i Nacional.
Resten er, som man siger, historie. En historie fuld af vold. Fortalt af den nu 26-årige Luis Suárez selv i selvbiografien, ’Crossing The Line: My Story’, der udkommer i næste uge.
I bogen, der allerede i sin titel antyder en vis selvindsigt hos problembarnet Suárez, får man også beretningen om de tre berygtede bid, han har tilføjet modstandere i kampens hede. Senest ved VM i Brasilien i sommer, hvor den italienske forsvarer Giorgio Chiellini måtte lægge skulder til Luis Suárez’ omfangsrige tandsæt.
Hvert bid har kostet Luis Suárez lange karantæner og hårde straffe. Værre var det dog ifølge bogen at blive anklaget for racisme efter en meget omtalt batalje med Patrick Evra fra Manchester United. »Det er en skamplet, der vil sidde på mig for altid – også for mine børn. En plet, jeg føler, at jeg ikke fortjener«, siger Luis Suárez i bogen.
