Foto: Finn Frandsen

Nogen har løjet for disse mennesker - men hvem?

Det bliver formentligt aldrig opklaret, hvem der i 2011 lækkede Thorning-familiens fortrolige skattepapirer til B.T. Hverken Skattesagskommissionen eller politiet har kunnet udpege den skyldige, så tilbage står spørgsmålet: Var demokratiet offer for et attentat?

Sms-beskeden tikkede ind på Peter Arnfeldts mobiltelefon sidst på eftermiddagen torsdag 8. september 2011.

»Jeg er nødt til helt officielt at spørge«, stod der i displayet på telefonen: »Er det dig, der har lækket til BT«.

Der var en uge til folketingsvalget, og avisen havde samme morgen detoneret en »ny bombe i Thornings skattesag«.

’Fik uberettiget fradrag i 6 år’, stod der på BT’s forside med et alvorstungt billede af Socialdemokraternes statsministerkandidat.

Samme aften skulle Helle Thorning-Schmidt i en direkte TV 2-duel mod den siddende regeringsleder Lars Løkke Rasmussen (V). Timingen kunne næsten ikke være bedre eller dårligere, afhængig af hvilken politisk farve man holdt med.

Det lignede en tanke, og derfor ville BT’s konkurrent, Ekstra Bladet, vide, om regeringspartiet Venstre havde haft en finger med i spillet? Havde Venstre forsynet BT med Thorning-familiens fortrolige skatteafgørelse på ni sider, som medierne gennem et år havde jagtet forgæves?

Ekstra Bladets journalist, Jan Kjærgaard, mente, at en af de nærmeste til at besvare det spørgsmål var Peter Arnfeldt. Han havde været spindoktor for Venstres skatteminister Troels Lund Poulsen, da Thorning-familiens skattesag blev afgjort i sommeren 2010.

Men Arnfeldt afviste blankt at være involveret. 20 minutter senere modtog Ekstra Bladet et kortfattet svar fra spindoktoren. »NEJ«, han var ikke den skyldige.

»Og vil du venligst holde mig ude af den debat«, skrev han tilbage i en sms.

Mistanken er der stadig

I dag kan man rolig fastslå, at Peter Arnfeldts bøn ikke gik i opfyldelse. Selv om mange kunne have lækket afgørelsen, blev den tidligere spindoktor i september 2012 som den eneste sigtet for at være synderen, endda under skærpende omstændigheder og med risiko for op til to års fængsel.

Men forleden trak Københavns Politi, der efterforskede lækagen, sigtelsen tilbage og opgav at trænge til bunds i sagen. Den udgang på sagen »ærgrede« Københavns politidirektør, Thorkild Fogde.

»Det er alvorligt, når fortrolige oplysninger om borgerne ikke kan beskyttes«, sagde politidirektøren, der dog ikke mente, at man kan kategorisere lækagen som en politisk forbrydelse, når »man ikke har en gerningsmand og dermed et motiv«.

Professor i statskundskab, Tim Knudsen, Københavns Universitet, hæfter sig imidlertid ved timingen af lækagen midt under valgkampen og den løbende interesse for Thorning-familiens skatteforhold:

»Det er jo meget svært at undgå den mistanke, at nogle kan have set en politisk fordel ved at miskreditere hende«.

Foto: ALS ROALD/Politiken-Tegning

Heller ikke Skattesagskommissionen, som især skulle finde ud af, om der var begået magtmisbrug under behandlingen af skattesagen, fandt brugbare spor af synderen.

Kommissionen finder det dog »mest sandsynligt«, at en person i enten Skatteministeriet eller Skat København står bag lækagen af den fortrolige skatteafgørelse til BT – »eventuelt gennem et eller flere mellemled«, som der står i kommissionsberetningen fra begyndelsen af november.

Skattesagskommissionen er nu nedlagt, men den tidligere formand, landsdommer Lars E. Andersen, bekræfter, at den personkreds, kommissionen sigter til, ud over en række embedsmænd også omfatter Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt. Alle er de i kommissionen blevet spurgt, om de har lækket den fortrolige afgørelse eller kender til, hvem der kan have gjort det. Alle har svaret nej til begge spørgsmål. Det samme har blandt andre Lars Løkke Rasmussen, flere af Venstres nu tidligere spindoktorer samt Venstres Peter Christensen, der som Lund Poulsens efterfølger var skatteminister, da skattepapirerne fandt vej til BT.

Venstres kampagne

Men kan det ikke være ret ligegyldigt, om lækagen bliver opklaret? En uge efter lækagen hev rød blok et spinkelt flertal i land, og Helle Thorning-Schmidt kunne danne regering.

Hvis formålet med lækagen var at forhindre farveskiftet i dansk politik, slog attentatet i sidste ende fejl. Så hvad er problemet?

Sådan ser den tidligere konservative justitsminister, politisk kommentator Hans Engell langtfra på sagen.

»Vi skal have det meget skidt med, at nogen i en så lille kreds af højtplacerede mennesker lækkede fortrolige oplysninger om statsministerkandidaten. Jeg er ikke i tvivl om, at lækagen, uanset om politikere, embedsmænd eller andre stod bag, skete i et politisk øjemed for at skade Thornings chancer for at blive statsminister. Lækagen skulle ændre valgresultatet«, siger Hans Engell, der mener, at sagen sætter »nye standarder for, hvad toppolitikere må tåle«.

Når lækagemistanken i særlig grad har rettet sig mod Venstre, skyldes det den politiske forhistorie, og hvad der lignede en veltilrettelagt kampagne for at udstille den daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt som en hykler.

Allerede i foråret 2010, hvor Thorning og rød blok var klart foran i meningsmålingerne, begyndte Venstre at interessere sig for, at Socialdemokraterne gik til valg på at indføre en millionærskat og lade de bredeste skuldre bære, samtidig med at partiformanden levede ’på første klasse’.

Til formålet fik skatteministeren, Troels Lund Poulsen, oprettet en særlig skattekonto – en gimmick er den siden blevet kaldt af en topembedsmand. Her kunne danskere indbetale et ekstrabeløb, hvis de følte, at de betalte for lidt i skat. Hvem kontoen i særlig grad henvendte sig til, kom frem under Folketingets afslutningsdebat i juni det år, da Venstre-politikere fra talerstolen spurgte, om »fru Helle Thorning-Schmidt betaler for lidt i skat«.

I Berlingskes satiriske klumme ’Groft Sagt’ kunne en tidligere kommunalpolitiker for Venstre, sognepræst Edith Thingstrup, tilføje, at Thornings britiske mand, Stephen Kinnock, »slet ikke betaler skat i Danmark, idet han meget belejligt arbejder i udlandet ... «:

»Men nu får Helles mand lykkeligvis muligheden for at yde en smule til sine børns skolegang og pasning. Skatteministeriet har nemlig åbnet en særlig konto til folk, som synes, at de ikke betaler nok i forvejen«.

Scenen var altså sat, da BT tre uger senere indledte en kampagne om, at oppositionslederens mand, Stephen Kinnock, »scorer kassen i skattely« i Schweiz. Umiddelbart efter åbnede Skat København på Skatteministeriets initiativ en kontrolsag mod oppositionslederens mand.

Imens faldt Socialdemokraterne som en sten i meningsmålingerne, og flertallet tippede til fordel for den siddende blå regering. Sagen sled yderligere på Thornings troværdighed, da det kom frem, at hun havde givet forkerte oplysninger til Justitsministeriet om sin mands ophold i Danmark.

I september afgjorde Skat København dog, at Stephen Kinnock var skattepligtig i Schweiz og ikke Danmark. Derfor kunne Thorning blive siddende som partileder. Parret offentliggjorde kun de to frifindende linjer i skatteafgørelsen, selv om offentligheden var blevet lovet alle ni sider.

Simon i omdrejninger

Det politiske liv gik videre, og kort efter ebbede skriverierne om skattesagen ud. Flere medier forsøgte ganske vist at få fat i de ni kontroversielle sider, men det blev BT, der løb med trofæet. Og i maj 2011 begyndte BT at røre på sig igen under ledelse af avisens daværende redaktionschef Simon Andersen, der blandt andet under skattesagen stod bag et meget omtalt ’substansnotat’ om Stephen Kinnocks skatteforhold. Notatet konkluderede, at Kinnock skulle betale skat i Danmark, og havnede med Peter Arnfeldts, Troels Lund Poulsens og daværende departementschef Peter Lofts mellemkomst hos sagsbehandlerne i Skat København.

Simon Andersen, der i dag er ansat som chef ved Radio24syv og kendt fra DR’s program ’Smagsdommerne’, tog kontakt til alle kilder, der kunne tænkes at vide noget om skattesagen. Hos Skat København gik der i maj eller juni »et rygte om, at BT havde en kopi af afgørelsen«, har en af de involverede topembedsmænd forklaret i Skattesagskommissionen.

Det er stadigvæk uvist, hvornår avisen blev forsynet med de ni sider om Stephen Kinnock. Men BT har med sikkerhed haft afgørelsen i hænderne omkring det tidspunkt, da Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalget, 26. august 2011.

31. august sendte Simon Andersen således en elektronisk kopi til professor Aage Michelsen i Aarhus, som han bad behandle dokumentet »strengt fortroligt og ikke overlade til andre«. Forinden var to andre skatteeksperter blevet bedt om at vurdere Kinnocks ’agterskrivelse’.

I dagene efter opsøgte Simon Andersen Peter Loft, der indvilgede i at drikke en kop kaffe med Simon Andersen på en café i Skovshoved. Her kunne BT’s mand afsløre en foruroligende stor viden om skattesagens mest intime detaljer.

Ifølge Peter Lofts forklaring var det et ganske kort møde, hvor Simon Andersen ikke lagde skjul på, at han havde skatteafgørelsen, men især forsøgte at fritte Loft om »et notat eller noget i den stil, hvoraf det skulle fremgå, at Kinnock var biseksuel eller homoseksuel ... «.

Det ville departementschefen hverken be- eller afkræfte.

En dag eller to senere forsøgte Simon Andersen at få Peter Lofts højre hånd, direktør Stefen Normann Hansen, i tale på Hotel Scandic ved Søerne i København. Her ville BT’s redaktionschef have bekræftet, at der i skattesagen indgik ’fire linjer’, der ikke var kommet med i afgørelsen, og at de skulle dække over et homorygte. Men det afviste embedsmanden efter eget udsagn straks at diskutere.

Kredsen indsnævres

Mange personer har haft adgang til skatteafgørelsen, nemlig de involverede embedsmænd, Thorning-familien og dens nærmeste rådgivere samt i hvert fald Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt. Men efter møderne med Simon Andersen vidste Loft og Normann Hansen nu, at BT også havde inside-informationer om et opkogt møde under behandlingen af Thorning-familiens skattesag året før. Og det indskrænkede antallet af mulige kilder til BT dramatisk.

Peter Loft havde på mødet forsøgt at få et kort afsnit, de såkaldte fire linjer, med i Thorning-afgørelsen. Direktørerne fra Skat København kæmpede imod, fordi de mente, at Loft med de fire linjer prøvede at antyde det homo-rygte om Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, som har været et andet af sagens mere eksotiske elementer.

Og mens op mod en snes personer i princippet kunne have lækket selve skatteafgørelsen, så er der kun seks personer, der kendte til de oplysninger om de fire linjer og homorygtet, som Simon Andersen også kendte til: tre skattedirektører, Peter Loft samt Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt.

Torsdag 8. september 2011 skrev BT så artiklerne om Helle Thorning-Schmidts uberettigede fradrag, dog uden at fortælle, at fejlen var Skats, selv om det fremgik tydeligt af skatteafgørelsen.

Oplysningerne om homo-rygtet var ikke med. De var reserveret til offentliggørelse kun et par dage før valget. Søndag 11. september 2011 modtog Helle Thornings særlige rådgiver således en mail fra BT om, at der i skattesagen skulle indgå oplysninger om, at Thorning-parret »reelt ikke var samlevende (som mand og kone) ... «. BT vidste også, at oplysningen kom fra parrets skatterådgiver, og håbede på en »snarlig dialog om disse forhold«.

Foto: DRESLING JENS

BT fik aldrig svar og skrev ikke historien om Thorning-parrets privatliv.

Thornings rådgivere forsøgte at få Skat København til at fortælle, hvor rygtet om Kinnock kom fra, men først et år senere, da Skattesagskommissionen var i gang med at gennemtrawle tusindvis af sider dokumenter og mails, blev kilden afsløret: Det var Thorning-parrets egen skatterådgiver, Frode Holm, der bragte rygtet til torvs over for Skat i et bizart forsøg på forklare, hvorfor Helle Thorning-Schmidt ikke ville møde op til torskegilde i Skat.

BT’s dobbeltsyn

Lækagen af de fortrolige oplysninger bliver ikke opklaret, men hvem havde interesse i at bryde fortroligheden?

Umiddelbart kunne det lige så godt være en embedsmand som en minister eller spindoktor.

Måske har den eller de skyldige bare ment, at frifindelsen af Stephen Kinnock for skatteunddragelse var forkert, og offentligheden skulle have mulighed for at danne sig en selvstændig mening om afgørelsen. Et udslag af whistleblowing, der endda kan være lovligt. Kommissionens flertal mente i hvert fald, at BT ikke havde pligt til at opgive deres kilde, fordi Thorning-familiens skatteforhold havde offentlig interesse.

Men hvis det var en af embedsmændene i Skat København eller Skatteministeriet, hvorfor skete lækagen så ikke allerede i 2010? Hvorfor vente til året efter, få dage før folketingsvalget?

Det er ikke fra BT, man får svaret. Da avisen 8. september 2011 bragte historien om skatteafgørelsen, skrev chefredaktør Olav Skaaning Andersen i en leder, at »timingen er ubelejlig for Helle Thorning-Schmidt her kun en uge før valget, og B.T. vil sikker blive bebrejdet, at vi bringer nyheden. Lad os slå fast, at timingen ingen som helst betydning har for B.T.«.

Det opklarer imidlertid ikke, hvorfor BT ventede med at offentliggøre Thorning-parrets skatteafgørelse, når de beviseligt havde en kopi senest i slutningen af august.

Berlingske har endda skrevet, at »de ni sider landede på BT’s redaktion omtrent én uge før, valgkampen blev skudt i gang 26. august 2011«.

Den oplysning har BT ikke dementeret. Men det skyldes, skriver Olav Skaaning Andersen i en mail, at han »af gode grunde hverken kan be- eller afkræfte løse spekulationer i medierne, der udelukkende har til formål at forsøge at afdække, hvordan BT kom i besiddelse af de væsentlige oplysninger, som Skattesagskommissionens dommere konkluderede var af »samfundsmæssig betydning. Derfor accepterede kommissionen, at BT af hensyn til kildebeskyttelsen ikke skulle afgive forklaring. En afgørelse, der utvetydigt støtter BT’s journalistik i denne sag«.

Chefredaktøren vil i dag ikke svare på, hvorfor BT holdt på historien til midt under valgkampen. Han har dog tidligere sagt, at »vi havde en kort researchperiode, hvor vi beder eksperter forholde sig til noget rimelig kompliceret stof«.

BT’s rolle bliver yderligere speget, når man læser Olav Skaaning Andersens leder fra begyndelsen af november i år, da Skattesagskommissionen havde afleveret sin beretning. Han mente, at det var vigtigt at lade en kommission undersøge, om VK-regeringen brugte sin magt til at spænde ben for en politisk konkurrent for selv at beholde magten.

Og så skrev han: »Det er sandsynligt, at det skete«.

Bolden blev kort efter samlet op af journalist og kommentator Mads Kastrup på BT’s søsteravis, Berlingske:

»Oplyser BT’s chefredaktør her, at BT i et forsøg på at begå afgørende og afslørende journalistik med kildebeskyttelse tværtimod blev udnyttet og i tilgift – tvunget af kildebeskyttelse – kom til at tildække en skandale af hidtil uhørte dimensioner. Altså et forsøg på med magtmisbrug at kuppe sig til en valgsejr i Danmark?«.

Politiken har forsøgt at få Olav Skaaning Andersen til at besvare spørgsmålet, men han har ingen yderligere kommentarer.

Publiceret 8. december 2014

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce