På en regnvåd decembermorgen trækker kranernes orange linjer de eneste brudflader i en gråmeleret monotoni af glas og beton på World Trade Center Plaza i New York.
En håndværkers refleksvest glider ind bag en presenning til et afspærret område, mens en mindre kø af turister har samlet sig foran det mindemuseum, der åbnede i foråret.
En urovækkende brusen lyder fra de to dybe vandbassiner, der nu er gravet i de sammenstyrtede tvillingetårnes titaniske fodspor som et mindesmærke for dem, der blev myrdet 11. september 2001.
Først tretten år senere er det konkrete, fysiske ar efter katastrofen ved at lukke sig på Lower Manhattan efter det massemord, der printede uudslettelige billeder i vores kollektive erindring og trak dybe spor i vores politiske systemer.
