Da de første mennesker så dagens lys, var det til lyden af fuglesang. For da vores art, homo sapiens, blandede sig med de andre levende væsener på planeten for cirka 200.000 år siden, havde den store familie af moderne fugle erobret luftrummet cirka 55-65 millioner år tidligere. Så hvis udviklingshistorien om de moderne fugle var en tyk bog, ville der kun være mennesker med på den allersidste side i det allersidste afsnit.
Der er en god grund til at dvæle ved fuglenes udviklingshistorie i dag. For det er lykkedes et internationalt forskerhold at kortlægge den komplette arvemasse – genomet – hos hele 48 forskellige fuglearter, som repræsenterer alle hovedgrupper, også kaldet ordener, af nulevende fugle.
Kortlægningen af fuglenes arvemasse er sket hos BGI i Kina, som er verdens førende forskningsinstitution, når det gælder om at bryde livets kode, dna, ned til de mindste enheder fra forskellige organismer. I den aktuelle undersøgelse er det altså kinesiske sekventeringsmaskiner, der har pløjet sig gennem arvemassen hos de mange fugle og bestemt rækkefølgen af de fire byggesten a, c, g og t. På den måde har forskerne fået sat skik på fuglenes stamtræ og fundet ud af, hvilke fuglearter der skal sidde på hvilke grene, og hvem der først kom på vingerne.
»Der findes basalt set tre slags fugle. De strudslignende som emu og struds, hønse- og andefugle og så de moderne som for eksempel rovfugle og sangfugle, som udgør cirka 95 procent af alle fuglearter«, siger professor Tom Gilbert fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, som har været en af de ledende kræfter i den historiske kortlægning af mange fugles dna.
