Rummet ligner det, det er: En tidligere sengestue på et gammelt hospital. De hvide vægge er - med undtagelse af et fjernsyn, der hænger i sit beslag – nøgne og kliniske.
Rundt langs væggene sidder 18 eritreiske flygtninge. Tavse og skeptisk afventende. Med klipklappere på fødderne og iført store vinterjakker og halstørklæder. De er indkvarteret på det gamle hospital uden for Helsingør, der nu bliver brugt som midlertidigt asylcenter af Røde Kors.
De 18 eritreere har aftalt at stå samlet frem og fortælle, hvorfor de er kommet til Danmark, og hvad de mener, vil ske, hvis de vender tilbage.
»I går besluttede vi os for at gøre det sammen. Vi er bange for, hvad der vil ske, men vi vil hellere fortælle vores historie nu, mens vi er i live. Hvis vi vender hjem, bliver vi alligevel slået ihjel.«, forklarer en kvinde i gruppen. De andre nikker.
