Allerede på KGB-skolen i Leningrad fik Vladimir Putin at vide, at han led af en alvorlig brist: »En nedsat opfattelse af fare«.
Den skriftlige vurdering af manden, der 25 år senere skulle træde frem som magtfuld præsident for stormagten Rusland, kom fra instruktørerne på den spionskole, han var indrulleret i i det daværende Sovjetunionen. Det fortalte Putin selv, da han i portrætbogen ’Førsteperson’ blev spurgt, om han kan bevare roen i kritiske situationer.
»Ja, jeg bevarer roen. Måske endda for meget«, svarede han.
»Man er nødt til at blive spændt i kritiske situationer for at kunne reagere optimalt. Fare er som smerte. Det er en indikator. Hvis noget gør ondt, betyder det, at der er noget galt i din krop. Det er et symptom. Jeg var længe nødt til at arbejde med min opfattelse af fare«.
