Foto: Lasse Kofod

Gæt, hvilket hus der ikke længere skal være fredet

Kulturstyrelsen er ved at rydde op i de fredede bygninger i hele landet. 600 huse risikerer at miste deres fredning. Beboere og arkitekter frygter, at vi er ved at smide et stykke kulturhistorie ud.

»Huset til højre vil blive ved med at være fredet, men det til venstre vil snart ikke være fredet mere«.

Axel Bendtsen fra Beboerforeningen for Dragør Gamle By ryster på hovedet.

»Men som du kan se, er de jo næsten identiske, og sammen udgør de et hele her på pladsen. Tænk, hvad der vil ske, hvis man ophæver fredningen«.

Vi står på Jens Eyberts Plads i Dragør. Så langt øjet rækker, er der smukke historiske huse med stråtag og bindingsværk. Gaderne er belagt med brosten, og havde det været sommer, ville der stå stokroser langs de gamle kalkede facader. Ren idyl.

Det er den idyl, som er årsagen til, at Axel Bendtsen og Beboerforeningen for Dragør Gamle By er bekymrede. Kulturstyrelsen er nemlig ved at gennemgå alle fredninger i Danmark, og 16 huse i Dragør er indstillet til affredning, hvilket vil sige, at deres fredninger bliver ophævet. Ifølge Kulturstyrelsen, fordi de ikke længere opfylder kravene til en fredning – primært fordi deres interiører er ændret så meget, at der ikke er overenstemmelse mellem det oprindelige hus’ indre og ydre.

Leise Larsen bor i huset på Jens Eyberts Plads, der er indstillet til affredning. Og hun forstår ingenting, siger hun, da vi møder hende i gårdhaven.

»Vi har brugt to år på at sætte huset i stand, og inden da brugte vi et år på at hente alle tilladelserne hos Kulturstyrelsen. At de nu vil ophæve fredningen, kommer helt bag på os«.

Kulturstyrelsen har siden 2009 gennemgået alle danske fredninger og har ophævet fredninger i hele landet – blandt andet af herregårde og 16 huse i Aabenraa. 9.000 huse er fredet i dag, heraf skal 7 procent måske affredes, hvilket svarer til godt 600 bygninger.

»Vi har jo alle en fælles interesse i, at når vi bruger ressourcer på vores historie og på at bevare bygninger, gør vi det ordentligt«, fortæller Arne Høi, kontorchef i Kulturstyrelsen. »Derfor besøger vi nu hver enkelt af de fredede bygninger. Det har man faktisk ikke gjort, siden man begyndte at frede i 1918«.

I Bygningsfrednings Foreningen (Byfo), der er en sammenslutning af private ejere af fredede bygninger i Danmark, forstår arkitekt Leif Hansen godt, at Kulturstyrelsen vil gennemgå alle fredede bygninger, men han er bekymret for kulturmiljøets fremtid, når man midt i husrækker ophæver fredninger af huse med velbevarede og intakte facader.

»Dragør er sårbar over for udfald i tandrækken, som vi kalder det. Og det vil der nemt komme, når man ophæver fredninger. Det kan gå ud over vores kulturarv«.

Kulturmiljøet er i fare

Det er netop helheden, som bekymrer borgerne i Dragør. Byen på det yderste Amager er unik, fordi flertallet af de gamle små fiskerhuse er bevaret, så byen giver et indtryk af, hvordan en landsby så ud for 200-300 år siden. Men det er ikke kun bygningerne, der er bevaret. Gadeforløb, belægninger, gadelamper og byinventar er i høj grad historisk, hvilket skyldes en vedholdende indsats fra kommunens side for at bevare byens gamle udtryk.

»Det er jo ikke kun den enkelte husejer, det berører, når man ophæver fredninger, men hele Dragør«, siger Hanne Bendtsen, der er formand for Beboerforeningen for Dragør Gamle By.

Før i tiden havde man A- og B-fredninger, hvor A-fredningerne gik på hele huset med det indvendige, mens B-fredningerne kun gik på det ydre. I Dragør er meget fredet efter B-fredningerne, og man har fredet husrækker, der ligger som små forløb. I 1980 ophævede man forskellen på A- og B-fredninger, men nu vil man fjerne fredningerne af en del af de huse, der var B-fredede.

I gaden Bjergerlav står fire huse på række, som alle er fredet. To af dem skal nu affredes, fordi Kulturstyrelsen skønner, at de ikke lever op til fredningsbestemmelserne, fordi husenes indre er så forandret, at der ikke er meget af det oprindelige tilbage.

»Alle ændringer er sket med Kulturstyrelsens godkendelse. Vi er enige med Kulturstyrelsen i, at man skal kigge på det enkelte hus. Men for de tidligere B-fredede bygninger i Dragør drejer det sig i høj grad om det enkelte hus’ betydning for det samlede kulturmiljø. Når husene i Bjergerlav skal blive ved med at være fredet, er det jo, fordi de sammen bidrager til miljøet«, påpeger Axel Bendtsen.

Affredninger i hele landet

Affredningen finder sted over hele landet og er allerede gennemført i Aabenraa, Sorø og Rønne. Også i Knabrostræde og Hyskenstræde i det indre København er en del af de store ildebrandshuse ved at blive affredet.

Forfatter til bogen ’Byhuset’ Søren Vadstrup, der er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole og tilknyttet Center for Bygningsbevaring på Raadvad, mener, at affredningerne i København er et problem, for i samme øjeblik et hus bliver affredet, er det kommunens og lokalplanens opgave at sikre, at husene bliver bevaret i overenstemmelse med det historiske udtryk.

»På Nikolaj Plads i København vil man ophæve fredningen af et af de gamle huse, og kigger man indenfor i huset, kan man godt forstå det, for der er ikke meget tilbage af det oprindelige hus, fordi det på et tidspunkt har været udsat for brand«, siger Søren Vadstrup.

»I øjeblikket er Københavns Kommune meget forhippet på at lade folk sætte altaner op overalt, så jeg kan godt frygte, at når først den bygning er blevet affredet, går der ikke længe, før der bliver sat altaner op. Og så er den arkitektoniske helhed ødelagt«.

Han synes, at det er fornuftigt, at Kulturstyrelsen gennemgår de fredede bygninger. Men hvor bygningerne indgår i en værdifuld arkitektonisk og bymæssig helhed, skal man opretholde fredningen af de dele i huset, for eksempel facaden og taget, der har betydning for helheden.

»De huse, hvor fredningen bliver ophævet, bliver erklæret bevaringsværdige. Det betyder, at det er op til de lokale myndigheder og til lokalplanerne at passe på bygningerne. Og det er risikabelt, for så er der ingen styring på området«, siger Søren Vadstrup og tilføjer: »Det vil helt klart svække den bygningskulturelle værdi, og det vil gå ud over helheden mange steder i Danmark«.

Leif Hansen fra Byfo supplerer:

»Det kan lægge et stort pres på de lokale forvaltninger, når de skal håndtere de bevaringsværdige huse, og jeg kan godt frygte, at det vil gå ud over armslængdeprincippet«, siger Leif Hansen. »Det er vigtigt, at det er andre end de lokale politikere, der håndterer de her områder, ellers kan de jo komme under stort pres fra borgere, der har specifikke ønsker i forhold til bygninger og miljøer«.

Ifølge Leif Hansen skal Kulturstyrelsen arbejde for en graduering af fredningsbegrebet, så de sårbare miljøer kan bevares.

Lokalplanernes ansvar

Det er blandt andet projektleder og Ph.d. Simon Harboe og arkitekt og kontorchef Arne Høi i Kulturstyrelsen, som er i færd med at gennemgå de fredede huse og beskrive deres værdier, før de indstilles til en eventuel affredning. De forstår bekymringerne hos beboere i Dragør og Byfo. De understreger, at fordi et hus er indstillet til affredning, er det ikke ensbetydende med, at den vil blive gennemført. Det afhænger af de høringssvar, der kommer ind og af indstillingen fra Det Særlige Bygningssyn, som rådgiver kulturministeren.

»Hvis vi skal opretholde tilliden til de fredede bygninger, skal det være de eksemplariske bygninger, der står på fredningslisten. De skal have kvaliteter af national interesse, og de skal have unikke arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Ved at gennemgå alle huse får vi nu et overblik over alle fredede huse, og vi har et redskab til, hvordan vi skal passe på dem fremover«, siger Arne Høi.

I Dragør tvivler borgerne på, at den nuværende fredningslov kan bruges til at ophæve fredninger, men ifølge Simon Harboe kan loven netop bruges, hvis der er gået værdier tabt, siden et hus er blevet fredet.

Spørgsmålet er så, om de er gået tabt i gaden Bjergerlav, hvor der ligger fire huse side om side. To af dem skal have ophævet fredningen, selv om de samlet udgør et miljømæssigt hele.

»I Dragør kan det være svært at se udefra, hvilke der er fredet, og hvilke der er bevaringsværdige. Vi ser på den samlede bygning, på planløsninger og den håndværksmæssige udførelse. Vi vurderer også, om bygningen har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. På landsplan er det omkring 7 procent af i alt 9.000 bygninger«, siger Arne Høi.

I Dragør undrer beboerne sig, for de har været i dialog med Kulturstyrelsen om istandsættelse af deres boliger og fulgt retningslinjerne.Men ifølge Simon Harboe er der endnu ingen fredninger, der er blevet ophævet i Dragør, og i de tilfælde, hvor Kulturstyrelsen er i tvivl, vil sagerne blive fremlagt for Det Særlige Bygningssyn, som er en kreds af eksperter og interesseorganisationer – heriblandt Byfo.

Risikerer man ikke at skævvride nogle helt unikke kulturmiljøer?

»Jo, men bygningsfredningsloven handler kun om bygninger. Man har aldrig kunnet frede kulturmiljøer«, argumenterer Simon Harboe.

»Det kan godt være, at man har fredet en bygning, fordi man siger, at den har betydning for kulturmiljøet, og det har man især gjort op gennem 1960’erne og 1970’erne. Men man kan ikke sikre fortove, vejforløb og miljøer. Det ligger i planloven og i lokalplanerne. Altså i det kommunale selvstyre«, siger Simon Harboe.

»Og når Dragør ser ud, som den gør i dag, er det jo ikke alene de fredede bygningers fortjeneste. Det er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem fredningsmyndigheder, kommunen og beboere, der har sat kulturarven højt og sikret den igennem en god lokalplanlægning«, fortsætter Arne Høj.

Det handler ikke om økonomi

Et affredet hus, der bliver erklæret bevaringsværdigt, er altså underlagt de lokale myndigheder. Og man kan derfor ikke umiddelbart forandre det – lægge et eternittag på eller sætte termoruder i – uden at få tilladelse af kommunen.

I har stor indsigt i bygningskultur og historiske forhold. Det er jo ikke sikkert, at politikere bag lokalplanerne har det. Kan det gå ud over de fredede huse og miljøerne?

»Det er jo sådan, demokratiet er. Man vælger nogle folk, der skal varetage de fælles interesser. I Dragør har de været gode til det. Og selv om vi ophæver nogle fredninger, vil der jo blive ved med at være en del fredede huse derude«, siger Arne Høj.

I Dragør understreger Beboerforeningen for Dragør Gamle By, at den har et godt samarbejde med kommunalbestyrelsen. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske markante ændringer på ældre bygninger.

»Lokalplaner kan sikre meget, men vi har set, hvordan et gammelt hus på gaden Strandlinien er blevet helt ændret, uden at lokalplanen er tilsidesat. Det er ikke blevet revet ned eller ødelagt som sådan, men det ligner slet ikke det oprindelige hus«, siger Axel Bendtsen.

»Når man har et fredet hus, har man nogle skattemæssige økonomiske fordele, men de falder bort, når fredningen ophører«, tilføjer Tom Pedersen. »Men der følger også nogle krav med til, hvordan man vedligeholder sit hus, som kan være ret bekostelige. Når et hus bliver affredet, kan det betyde, at folk begynder at slække på vedligeholdelsen, man vælger måske nogle billigere løsninger, og på sigt kan det gå ud over husets udseende og det samlede udtryk i en gade«.

Når man bor i et fredet hus, betaler man ikke ejendomsskat eller grundskyld, men ejendomsværdiskat. Desuden har man et fradrag for vedligeholdelsesomkostninger på omkring 50.000 kroner om året afhængig af husets størrelse.

Handler jeres modstand mod affredninger om, at I er bange for at miste økonomiske fordele?

»Nej, man bor ikke i et fredet hus, fordi det kan svare sig rent skatteteknisk«, siger Axel Bendtsen. »Man bor der, fordi man sætter pris på stedets ånd og på at bo i noget historisk«.

Publiceret 19. januar 2015

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce