0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Mette Dreyer
Foto: Mette Dreyer

Hvor stor er den lille forskel?

Karakterforskellen mellem drenge og piger i folkeskolen er nu så markant, at forskere ser behov for ændringer i skolen. Hvad forskellen i præstationerne skyldes, er der ikke ét endegyldigt svar på. En forklaring kunne være forskel i hjernernes modenhed.

FOR ABONNENTER

De lærer ofte at gå senere. De taler som regel senere. Deres hjerner udvikler sig senere. I forhold til pigerne har en større andel af dem svært ved at læse og skrive. De er overrepræsenteret i specialundervisningen og underrepræsenteret i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Drengene.

Afgangsprøverne fra i sommer viser, at drengene nu halter så meget efter pigerne i dansk, at karakterforskellen ved 9. klasses afgangsprøve er hele 1,4 karakterpoint.

Men hvad er egentlig forskellen på piger og drenge? Hvordan kan man forklare, at pigerne giver drengene baghjul i størstedelen af prøvefagene?

En af de forklaringer på udviklingen, der ofte nævnes, er ifølge Per Fibæk, som er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, at folkeskolen er blevet feminiseret. Men den tror han ikke på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce