Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Mette Dreyer

Hvor stor er den lille forskel?

Karakterforskellen mellem drenge og piger i folkeskolen er nu så markant, at forskere ser behov for ændringer i skolen. Hvad forskellen i præstationerne skyldes, er der ikke ét endegyldigt svar på. En forklaring kunne være forskel i hjernernes modenhed.

De lærer ofte at gå senere. De taler som regel senere. Deres hjerner udvikler sig senere. I forhold til pigerne har en større andel af dem svært ved at læse og skrive. De er overrepræsenteret i specialundervisningen og underrepræsenteret i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Drengene.

Afgangsprøverne fra i sommer viser, at drengene nu halter så meget efter pigerne i dansk, at karakterforskellen ved 9. klasses afgangsprøve er hele 1,4 karakterpoint.

Men hvad er egentlig forskellen på piger og drenge? Hvordan kan man forklare, at pigerne giver drengene baghjul i størstedelen af prøvefagene?

En af de forklaringer på udviklingen, der ofte nævnes, er ifølge Per Fibæk, som er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, at folkeskolen er blevet feminiseret. Men den tror han ikke på.

»At det skulle være på grund af feminisering i folkeskolen, at drenge generelt ikke klarer sig så godt som piger, mener jeg ikke, at der er grundlag for at sige«, lyder vurderingen.

Skoleforskeren henviser til, at danske folkeskoler har omkring 40 procent mænd i deres lærerstab, hvilket er »forholdsvis flere« end i mange andre lande.

Om forskellen mellem drenge og pigers prøveresultater, der er øget de seneste syv år til pigernes fordel, primært skyldes biologi eller kultur som eksempelvis opdragelse og forventninger til henholdsvis drenge og piger, vil Per Fibæk Laursen ikke bevæge sig ind på.

Han kalder diskussionen blandt forskere og fagfolk »præget af ideologier, nærmest religionskrig« og et område, hvor der er meget lidt viden om, hvad forskellen reelt skyldes, og hvordan man kan mindske den.

Drenge har flere hjerneceller

Kigger man ind i hovedet på drenge og piger, vil man se, at der er en fysisk forskel på deres hjerner.

»Drenges hjerner er omkring 15 procent større og har omkring 15 procent flere hjerneceller«, siger Christian Gerlach, der er professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Forskellen betyder dog ikke, at drenge og piger har uens forudsætninger.

»Jeg tror ikke, at man i hjerneforskningen kan finde støtte for, at drenge og piger lærer på forskellig vis i skolen. Metaundersøgelser viser, at hvis man sammenligner drenge og pigers matematikevner og sproglige evner, er der ingen systematisk forskel. Men dermed ikke sagt, at der ikke kan være forskel på deres karakterer i skolen«, siger Christian Gerlach.

Han forklarer blandt andet karakterforskellen med den opdragelse og de forventninger, som børnene møder tidligt i livet i hjemmet og i skolen.

»Kønsroller betyder noget. Man belønner pigerne for at være pæne, flittige og have styr på lektierne, men ikke i samme omfang drengene. Hvis man belønnede piger og drenge mere systematisk, så også drengene fik ros for at sidde stille og lave lektier, kunne man muligvis udligne noget af forskellen«, siger professoren.

Ann-Elisabeth Knudsen, der er lektor i psykologi, forfatter til flere bøger om, hvordan drenge og piger hjernemæssigt udvikler sig, og har arbejdet med neuropsykologi i 20 år, er enig i, at miljøet også spiller ind på karakterforskellen mellem drenge og piger.

»Det handler ikke kun om biologi. Hjernen er formbar i forhold til det omgivne miljø. Hvis drenge hele tiden får skældud, fordi de lige har behov for at lave et karatespark, når de spidser blyant, og læreren synes, de hele tiden larmer, motiverer det ikke drengene til at lære«, siger hun.

Selv landskabet præger sproget

Kjeld Fredens, der er læge og professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, og tidligere har været forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter, er på samme linje.

»Hvis vi kun kigger efter biologiske forklaringer på, at drenge eller piger klarer sig, som de gør i skolen, kommer vi ikke ud af stedet. Der er selvfølgelig noget, der er givet fra fødslen, men det er formbart. Miljøet og kulturen skal tages lige så alvorligt. Opdragelse og måden, vi bliver stimuleret på, præger også vores mentale udvikling. Selv det landskab, man lever i, præger éns sproglige udvikling«, forklarer han.

Ifølge lektor i psykologi Ann-Elisabeth Knudsen viser forsøg udført med de nyeste skanningsmetoder, at der er forskel på mænd og kvinders blodgennemstrømninger i hjernen, når de skal løse en opgave. Også selv om de er lige begavede. Kønshormoner påvirker hjernen forskelligt, så der hos mænd er ét område i hjernen, som afhængigt af opgaven er særlig aktivt under opgaveløsning, mens det hos kvinder gælder flere områder.

»Mænd og kvinder har forskellige opgavestrategier, og derfor kan der meget vel ske noget forskelligt i hovederne på drenge og piger, når de er til eksamen. Der kan være forskellige ting i deres hjerner, der har betydning for, hvordan de er motiveret til at gå i gang med en opgave. Men det har ikke noget at gøre med intelligens«, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

At den gennemsnitlige dreng kan føle sig mindre motiveret til at gå i gang med en skoleopgave end en pige, forklarer hun med, at der forskel på modningen af de to køns hjerner. Drenge er bagud. Jo mere moden hjernen er, jo større sandsynlighed er der for, at den kan holde fokus på en opgave, som ikke fanger interessen:

»Den periode, hvor der er tydeligst forskel, er i 7. klasse, hvor nogle af drengene ligner tynde tændstikker og nogle af pigerne fuldt udvoksede kvinder. Den udvikling har afsæt i hjernen«.

Pigerne bliver hurtigere modne

Ann-Elisabeth Knudsen fremhæver også modenhedsaspektet som forklaring på, at piger generelt er bedre til sprog end drenge.

»Forskel i hjernemodningen gør, at pigerne er tidligt sprogligt modne. Derfor vil de have et potentiale til at rykke hurtigere i dansk end drenge«.

Her er læge og professor ved Aalborg Universitet Kjeld Fredens uenig. Han siger, at pigernes bedre sproglige evner overvejende skyldes den måde, de typisk opdrages på.

Ifølge hjerneforsker Christian Gerlach udvikler drenges hjerner sig i snit et til to år langsommere end pigers, men forskellen udlignes i den sene teenagealder.

»Det kan forklare, at nogle drenge i skolen har sværere ved at sidde stille på stolen, end pigerne generelt har«, siger hjerneforskeren, der også mener, at drengenes langsommere udvikling af hjernen kan være en del af forklaringen på, at drenge typisk får lavere karakterer ved 9. klasses afgangsprøve end piger.

Samtidig påpeger Christian Gerlach, at selv om der er en forskel mellem piger og drenge, er forskellen mellem drenge internt og piger internt større i forhold til mental udvikling og eksempelvis sproglig udvikling og matematiske færdigheder.

Samme pointe gør Kjeld Fredens meget ud af at understrege. Han mener, der er behov for at aflive nogle myter om kvinders og mænds hjerner.

»En af de helt store myter er, at hjernebjælken (der forbinder de to hjernehalvdele, red) er større hos piger end hos drenge, men det holder ikke. Det er dog rigtigt, at den kan blive større med tiden, hvis der lægges et pres på samspillet mellem de to hjernehalvdele«, siger han og forklarer videre:

»Der er også en tese om, at piger forarbejder sproget med begge hjernehalvdele i modsætning til drengene, men det holder heller ikke. Generelt er begge hjernehalvdele også i gang hos drengene«.

Pigerne har langtfra altid været de bedste i skolen. For 100 år siden var det hunkønnet, der ikke duede. Men 1996 blev et vendepunkt i dansk uddannelseshistorie. Det var året, da der for første gang var flere kvinder end mænd indskrevet på en universitetsuddannelse. En opgørelse fra Danmarks Statistik i maj sidste år viser, at 44 procent af de 35-årige kvinder har en videregående uddannelse mod 31 procent af mændene.

Opdelte timer og senere skolestart

Flere forskere peger på, at forskellen i drenges og pigers skolepræstationer kalder på ændringer i folkeskolen.

Én løsning er ifølge professor i pædagogik Niels Egelund og lektor Ann-Elisabeth Knudsen, at kønsopdele eleverne i en del af tiden, så de eksempelvis kan bruge mere tid på den litteratur, der interesserer dem. Argumentet er, at det kan mindske elevernes karaktergab.

Det er et forslag, som også Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har gjort sig til talsmand for. Ikke i form af decideret drenge og pigeskoler, men i form af at drenge eksempelvis har undervisning for sig selv en dag om ugen.

Men kønsopdeling vil være »meget uhensigtsmæssigt«, siger kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup.

»Der er så mange gode ting, der opstår, når piger og drenge omgås hinanden i skolen. Der opstår et fællesskab og et kendskab til hinanden, som er vigtigt i vores samfund. Derudover er forskellen på drenge og pigers hjerne ikke så stor, at det kan retfærdiggøre, at man deler dem op«, siger hun.

Et andet bud er at lade drenge starte et år senere i skole.

»Det er en mulighed, men det ville være synd for de drenge, der ikke har brug for at starte et år senere«, siger professor i kognitiv neurovidenskab Christian Gerlach.

Men faktisk er folkeskolen allerede i gang med tiltag, der kan udligne karakterforskellen mellem drenge og piger, vurderer læge Kjeld Fredens.

Han fremhæver, at skoler med »stærke læseprogrammer« har formået at udjævne pigers forspring i i læsefærdigheder. Og han roser skolereformens intention om mere bevægelse og motion. Et behov, som især drenge har, fordi de generelt er mere »motorisk aktive« end piger.

»Det er godt at se, at bevægelse er på vej ind i folkeskolen. Men det halter med musikken. Bevægelse og musik er et afgørende fundament for børns faglige, mentale og sociale udvikling«.

Publiceret 27. januar 2015

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce