Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endnu mere magt til spionerne i forsvaret

Et svagt justitsministerium gør, at Forsvarets Efterretningstjeneste kunne komme igennem med et ønske om at overvåge danskere i udlandet uden retskendelse. Spiontjenesten får stadig flere midler og beføjelser – også på hjemlig grund.

Barbara Berthelsen skulle slet ikke have været på arbejde den lørdag. Den 41-årige karrierejurist havde først regnet med at begynde i sin nye stilling som departementschef i Justitsministeriet den efterfølgende mandag.

Men 28 skud mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro betød, at Barbara Berthelsen blev kaldt til møde i regeringens sikkerhedsudvalg i Statsministeriet klokken 18.00 lørdag 14. februar. Hun skulle med regeringstoppen drøfte konsekvenserne af et terrorangreb, som mindede om begivenhederne i Paris måneden før.

Det blev en hård start for den nye topchef i Justitsministeriet, og det var ikke gjort med det: På Berthelsens fjerde almindelige arbejdsdag skabte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en chokeffekt af en helt anden karakter, da hun præsenterede en ny terrorpakke – regeringens bud på et politisk modsvar til terroren i Paris og København.

Sprængstoffet lå i pakkens punkt 7, og det ramte Danmarks juridiske elite lige i mellemgulvet: Regeringen vil give de hemmelige spioner i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til målrettet at overvåge danskere, når de befinder sig i udlandet. I dag kan danske borgere kun aflyttes eller overvåges, hvis politiet eller Politiets Efterretningstjeneste (PET) har fået en kendelse af en uafhængig dommer, der har taget stilling til mistanken.

Men FE skal fremover kunne overvåge, aflytte og udspionere danskere i udlandet, hvis bare tjenestens chef, Thomas Ahrenkiel, siger ja. Både regeringen og FE-chefen har begrundet forslaget med behovet for eksempelvis at kunne følge danske ekstremister, der kæmper for IS i Syrien og Irak. Dermed vil man imødegå en ny type trussel mod Danmark, lyder det.

Gammelt ønske på bordet igen

Men FE’s ønske om friere at kunne overvåge danske statsborgere i udlandet er slet ikke nyt. Centrale kilder siger til Politiken, at spiontjenesten på interne møder flere gange gennem de senere år har udtrykt ønske om at udvide rammerne for at overvåge danskere i udlandet uden at spørge en dommer først. Men spiontjenesten kom aldrig igennem med ønsket; først og fremmest fordi Justitsministeriet modsatte sig det.

Da regeringen efter terrorangrebene i Paris i januar bad de to efterretningstjenester om forslag, som kan styrke beredskabet mod terror, kom FE’s ønske på bordet endnu en gang. Og nu var spillepladen afgørende forandret: Justitsministeriet var ikke sit sædvanlige, stærke selv.

Skandalen, hvor justitsminister Morten Bødskov (S) gav Folketinget en usand forklaring på aflysningen af et besøg på Christiania, kostede Bødskov posten og sendte blandt andre daværende departementschef Anne Kristine Axelsson hjem i fem måneder. 4. november i fjor blev Axelsson så degraderet til en stilling i Kirkeministeriet.

Derfor var det et såret Justitsministerium med en konstitueret departementschef, som FE nu skulle op imod med sit omstridte ønske. Hvordan forløbet var, er uklart, men resultatet blev, at FE fik sit ønske opfyldt i den terrorpakke, som blev fremlagt fire dage efter den nye departementschefs første officielle arbejdsdag.

En nærmest samlet juraverden fandt derpå de store ord og dyre principper frem, da de vendte sig mod de nye beføjelser, som regeringen vil give FE.

»Man er inde at pille ved selve rodnerven i retsstatens grundlæggende principper«, sagde Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, til Politiken. Andre juridiske eksperter har peget på, at FE’s nye magtbeføjelse formentlig vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om borgernes ret til et privatliv. Og så har Dommerforeningen ytret sig i sjældent kritiske vendinger. Traditionelt er der ikke stor forskel på Justitsministeriets og Dommerforeningens syn på jura og retssikkerhed, og kritikken har derfor gjort ondt langt ind i ministeriet.

Respekten for ministeriet er væk

Hans Engell har en sjælden baggrund som både tidligere forsvarsminister, justitsminister og næstformand for det udvalg i Folketinget, som kontrollerer efterretningstjenesterne. Han siger, at regeringens forslag er »skelsættende« og bringer os »retssikkerhedsmæssigt ind i en helt anden zone, end hvor vi har været før«.

»Det juridiske establishment – domstolene, universitetsjuristerne og forsvarsadvokaterne – forventer, at Justitsministeriet optræder som ministeriet, der fastholder den juridiske eftertænksomhed og forhindrer, at regeringen eller andre ministerier tager forhastede beslutninger. Det establishment måtte opleve det som meget svagt, at Justitsministeriet ikke kunne slå i bordet og standse det forslag«, siger Hans Engell.

Også lektor i offentlig ret Pernille Boye Koch, der forsker i kontrol med efterretningstjenester, hæfter sig ved, at FE ser ud til at få udvidet overvågningsapparatet nu, hvor Justitsministeriet ligger ned:

»Der er ingen tvivl om, at Justitsministeriets status og gennemslagskraft lige nu er svækket. I flere situationer er der sået tvivl om den faglige dømmekraft i ministeriet, så hvor man førhen sagde, at Justitsministeriet var et af de ministerier med allerstørst magt i hierarkiet mellem ministerierne, er der blevet rykket ved det. Departementschefen har skullet træde til hu-hej vilde dyr, og det kan meget vel betyde noget i sådan en situation«, siger Boye Koch fra Roskilde Universitet.

I Justitsministeriet ønsker man ikke at kommentere sin egen rolle i forløbet: »Vi henviser til Forsvarsministeriet«, svarede ministeriets pressefunktion fredag.

Politiken har spurgt FE, om tjenesten bruger terrorangrebene og et svækket justitsministerium som anledning til at komme igennem med et flerårigt ønske om at overvåge danske borgere uden retskendelse. Men tjenesten har ingen kommentarer til Politikens spørgsmål. Chefen Thomas Ahrenkiel har i nu 12 dage afvist at stille op til interview med Politiken.

FE er nu storebror

Det er ikke første gang i de senere år, at FE og Forsvarsministeriet på den ene side vinder en magtkamp med PET og Justitsministeriet på den anden side. I 2011 besluttede den nyslåede S-R-SF-regering at flytte statens civile internetovervågning fra Videnskabsministeriet til Forsvarsministeriet. I kulissen havde der været en magtkamp mellem ministerierne om, hvor enheden skulle placeres. Center for Cybersikkerhed endte under FE – »i det mørkeste sted i staten«, som en juridisk ekspert formulerede det. Også den manøvre blev kritiseret for at svække retssikkerheden og kontrollen med, hvad FE gør med danske borgere og myndigheders data.

I kampen om penge og mandskab har Forsvarets Efterretningstjeneste også fået overtaget. I årene efter 11. september 2001 fik PET ressourcer i stride strømme og voksede på 10 år med 160 procent, fra 300 til 785 ansatte. Men vækst er vendt til nedgang, og PET oplyser, at staben i dag er beskåret til 712 medarbejdere. Tjenesten har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

Imens vokser FE videre. Bevillingerne er generelt øget med 71 procent siden 2004, men særligt de seneste fem år har FE trukket stadig flere midler til sig. Og der er gode forsvarsstrategiske grunde til, at FE har fået større muskler især på cyberområdet de senere år. Det fortæller ph.d. William L. Mitchell, der i mange år har fulgt tjenesternes udvikling som efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet.

Hvor fjenden under den kolde krig var nøje defineret i øst og derfor enkel at overvåge, er truslen i takt med den teknologiske udvikling blevet mere dynamisk, kompleks og grænseoverskridende.

Terroristgrupper som al-Qaeda og IS udnytter internettet til at forstærke deres tilstedeværelse og rekruttere flere krigere, og efterretningstjenesterne skal derfor have en langt mere teknisk analytisk tilgang i dag.

»I forhold til for fem-seks år siden er FE absolut, hvor tjenesten skal være i dag; på nogle fronter, med sine analytiske redskaber og teknikker, er FE endda foran de fleste andre lande. Man har bygget en ny og mere smidig organisation op, som hurtigt kan forandre sig og tilpasse sig nye udfordringer, der kommer udefra«, siger William L. Mitchell.

I modsætning til andre statslige institutioner, herunder PET, ønsker spiontjenesten ikke at oplyse det præcise antal medarbejdere.

»Vi strækker os til at sige, at vi er mellem 500 og 1.000 ansatte«, oplyser FE. Tallet er, ifølge Politikens kilder, en del tættere på 1.000, hvilket den aktuelle rekruttering også vidner om. 22 stillinger er lige nu slået op på FE’s hjemmeside, heriblandt en indhenter, der skal »finde, rekruttere og føre personer, der har adgang til hemmelig information om forhold, der truer Danmark og danske interesser«.

FE er undtaget fra de væsentligste elementer i offentlighedsloven og forvaltningsloven og slet ikke omfattet af retsplejeloven og EU-retten. Det betyder, at borgernes retsgarantier og offentlighedens indsigt i tjenesten er begrænset.

»FE er en del af staten og regeringsmagten, og alle dele af regeringen skal man kunne kontrollere for at sikre, at love og regler bliver overholdt. Efterretningsarbejde kan være meget indgribende over for borgerne, og derfor er det et problem, hvis beføjelserne bliver vidtgående og upræcist beskrevet, når der samtidig ikke er en domstolsprøvelse. Risikoen for, at FE udvikler sig til en stat i staten, bliver stor, og med det begreb mener man en instans, der er uden for enhver demokratisk kontrol«, siger Pernille Boye Koch.

Publiceret 9. marts 2015

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce