USA fik for en uge siden sin egen terrorsag med baggrund i blasfemiske tegninger, da to bevæbnede mænd skød mod et konferencecenter i Texas, hvor der blandt andet blev afholdt en konkurrence om at tegne islams profet Muhammed.
Parallelt kørte en intellektuel polemik ved det amerikanske PEN’s gallamiddag, hvor det terrorramte franske satireblad Charlie Hebdo fik en ytringsfrihedspris. 200 forfattere og skribenter protesterede mod prisen i et åbent brev, og de fik kraftig svar på tiltale fra blandt andre Salman Rushdie.
Så nu skulle man i en dansk optik måske tro, at de amerikanske politikere diskuterer, hvordan man sikrer det frie ord, at der var fakkeltog på Times Square i New York, og at lederskribenter, kulturpersoner og intellektuelle har kastet sig ind i en frådende debat om ytringsfrihed, tolerance og religion i det offentlige rum. I stil med den debat, der begyndte i Danmark og i et vist omfang også i det øvrige Europa, da Jyllands-Posten for knap ti år siden trykte de kontroversielle Muhammedtegninger og forstærket af vinterens terrorangreb i Paris og København.
Men sådan er det ikke gået. Terrorangrebet er en mindre historie, der blev overskygget af raceurolighederne i Baltimore, og fejden i PEN har mest fået liv på kultursider og mere marginale internetmedier.
