Det tager 12 minutter at gå til Viborg Stadionhal for Steffen Frank Christensen. Det ved han helt nøjagtigt. I mere end ti år har han fast gået turen, når de lokale håndboldkvinder trak i den grønne spilledragt. Det var derfor ikke helt tilfældigt, da han i sin tid pegede sit røde murstenshus ud. Han ville bo i gåafstand til hallen.
Nu er murstenshuset blevet vandskuret, og den røde farve er forsvundet til fordel for en mere modeagtig, hvid farve. Til gengæld er hans hjerte blevet mere grønt. Derfor er han også blevet en anelse mere bekymret på det seneste.
Siden de tidlige 90’ere har det i tingbyen Viborg været en afgjort sag, at håndboldpigerne nød en større lokal anseelse end de fodboldspillende mænd. I 2009 kulminerede deres succes. Som det første danske hold kunne de grønblusede kvinder kalde sig guldvindere hele tre gange på en sæson. De vandt ’The Treble’: Pokalfinalen, Champions League og danmarksmesterskabet.
Men netop nu, hvor efterdønningerne af finanskrisen har fået sportssponsorerne til at trække følehornene til sig, starter en ren overlevelseskamp for klubben. På seks år har Viborg HK mistet over 50 millioner kroner af egenkapitalen. Med kursen mod røde tal, et farvel til seks storprofiler og en mulig tvangsnedrykning er der ikke meget skum på den grønne bølge, som ellers er Viborg-pigernes slogan.
