I 1981 kører en rød Renault 4 ind på Shelltanken ved tilkørslen til Helsingørmotorvejen ved Hørsholm. En mørkhåret, slank mand stiger ud af bilen og går ind på tanken og køber en citronvand. Tilbage i bilen drikker han det gule vand af flasken, mens han overvejer, hvad han skal stille op.
Manden er Niels Egelund, og et par dage forinden er han blevet ramt af det første alvorlige stormvejr med retning af stiv modvind. Den unge adjunkt på Danmarks Lærerhøjskole har netop udgivet sin første bog baseret på gennemgang af et stort datamateriale om klassestørrelser. Bogens konklusion er, at antallet af elever i klassen ikke har nogen betydning for elevernes læring. Om der er 14 eller 25 elever i klassen betyder ikke noget for deres faglige resultater. Det viste materialet, og det har Niels Egelund skrevet.
Han har udgivet bogen på sit eget forlag, Pædagogisk-Psykologisk Forlag, som han stiftede til lejligheden, for han vidste godt, at konklusionen, der dengang var stærkt kontroversiel i uddannelsesverdenen, næppe ville blive udgivet gennem Lærerhøjskolens forlag. Den unge forsker ville have sine konklusioner ud i verden, så et par dage forinden udgivelsen havde han selv kontaktet TV-avisen, der fredag 28. august bragte et indslag om den bemærkelsesværdige konklusion.
Fredag aften havde Egelund set TV-avisen derhjemme og overvejet, hvad der nu ville ske. Det var en tid før mails og mobiltelefoner, og reaktionerne faldt langsommere end i dag. Men de faldt. Da han kom på arbejde mandag, blev han indkaldt til møde med 30 kolleger, som alle var forargede over Egelunds forskning. En af de gamle professorer opfordrede ham til at trække bogen tilbage. Og 6 kolleger skrev en pressemeddelelse om, at Niels Egelund var uhæderlig og videnskabeligt uredelig, som 24 af de 33 forskere på Lærerhøjskolen skrev under på.
