De første drømme blev nedskrevet og indsamlet på et stort beboermøde for halvandet år siden. De næste kom dumpende ind ad brevsprækken. Det sidste hold drømme blev tegnet af buttede børnefingre – drømt og sagt højt over snacks og sodavandskrus på en workshop for kvarterets børn i det lokale beboerhus.
På den måde har digteren Morten Søndergaard over halvandet år indsamlet mere end 350 drømme på Gadekærvej. Ikke nattedrømme, men ønskedrømme om alt fra verdensfred til det at spise rabarberkage i solen, hende den søde på 2. sal eller at kunne bokse lige så godt som Mikkel Kessler.
»Til at starte med syntes jeg, det var lidt latterligt. Jeg syntes, det havde pyntet mere med et billede af nogle legende børn rundt om et træ eller noget«, siger 41-årige Maria Milo, mens hun stikker plastikskeen tilbage i det lille isbæger og henter endnu en portion is.
»Men nu, hvor det hænger der, synes jeg egentlig, det er sjovt. Også fordi jeg lige fandt min egen drøm på væggen«, siger hun.
