0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Finn Beales
Foto: Finn Beales

Ingen bogkrise i brugtbog-kongens rige

Verdens første bogby i Hay-on-Wye er stadig et eventyr, selv om King Richard har solgt sit slot og stadig skumler over litteraturfestivalen, der nu i 27 år har lukreret på det brand, som kongen skabte allerede i 1960’erne.

FOR ABONNENTER

I apotekets udstillingsvindue står præparater mod snue oven på en gammel udgave af ’The Last of the Mohicans’ af J.F. Fenimore Cooper, og sådan er det hele vejen igennem.

Hay-on-Wye, verdens første bogby, her langt ude på landet i Wales, er stadig noget helt for sig. Her er ikke færre end 26 mere eller mindre snurrige antikvariater, og det her er en by, hvor der rundtomkring på husmurene hænger ’ærlighedsreoler’, hvor det er op til folk selv at lægge penge for de bøger, de køber.

Når her er endnu flere folk i byen end til daglig, er det, fordi Hay-festivalen for 27. gang har slået teltpælene i jorden på en mark lidt uden for byen. Hay er en publikumsmagnet, som trækker folk til med et overflødighedshorn af digtere, videnskabsfolk, komikere, romanforfattere, oversættere, som bliver interviewet, læser op, diskuterer og laver sjov. Arrangørerne vil inspirere sit publikum til at tænke nyt, og det var ikke helt ved siden af, da Bill Clinton kaldte Hay for »The Woodstock of the mind« med henvisning til den berømte musikfestival i USA.

I år er Stephen Fry, Kazuo Ishiguro, Azar Nafisi, Germaine Greer, Joseph Coelho, Marina Warren og mange andre på programmet, så de adstadige transportmidler i lillebyen har pludselig fået selskab af store firehjulstrækkere med tonede ruder. Da en af dem kører ind i vip-området, hvor berømthederne bor, får jeg et glimt af Jude Law, som er i Hay for at oplæse Shakespeare-tekster med sin vidunderlige diktion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce