Rør af stål fletter sig ind i hinanden i et net, der spænder sig ud som et uoverskueligt spindelvæv, her højt hævet over byens logiske strukturer og historien nede på jorden.
Det er her, musikken skal spille førsteviolin for de store drømme og endegyldigt placere Hamburg som Nordeuropas kulturelle kraftcentrum på bekostning af naboer som København.
Foreløbig er det eneste, man kan høre i det, der om halvandet år skal være hjertet af det spektakulære musikpalads for Elbphilharmonien, dog den kolde sommervinds susen udenfor og håndværkernes hvinende værktøj indenfor.
I løbet af de sidste to årtier er Vesteuropa blevet beriget med mere end 1.200 museer, koncerthuse, kunsthaller og andre kulturcentre – ofte i form af eksklusive byggerier af stjernearkitekter. Symboler på, at vi lever i eventkulturens tid. Den nyeste tilføjelse, Elbphilharmonien, står med sit bølgende hvide tag og de funklende facader klar lige der, hvor floden Elben løber ud i byens enorme havn.
