Egentlig skulle det være så enkelt og sødt. Fodboldfamilien Fifa er en lille ikkekommerciel organisation med 475 ansatte, hvis ædleste formål er hvert fjerde år at arrangere en turnering, alle verdens børn og barnlige sjæle storelsker, i en sport så simpel, at dens væsentligste inventar er en bold. Det lyder så uskyldsrent og hvidt som de lagner, personalet på det femstjernede Hotel Baur au Lac i Zürich holdt op, da syv af de fine gæster onsdag morgen måtte forlade etablissementet i selskab med betjente fra politiet i Schweiz.
Lagnerne blev det endelige tæppefald for de sidste rester af uskyld i det, der – repræsenteret ved de syv arrestanter inde bag den tynde beskyttelse – i stedet definitivt viste sig at være en magtfuld gennemkorrumperet klub af ældre rigmænd uden skygge af respekt for den barnlige begejstring, spillet lever af. En skarpere bekræftelse på den ofte fremsatte påstand om, at i fodbold kan alt ske, kunne selv den mest klichétyngede tv-kommentator i sporten næppe ønske sig.
»De mennesker, der var betroet det at holde fodbolden ren og passe på spillets integritet, har brugt deres position i den internationale fodboldforretning til at berige sig selv«, som den amerikanske justitsminister Loretta Lynch udtrykte det, da hun med stor konsekvens og veltalenhed indtog banen som hele klodens overdommer på et pressemøde i onsdags.
Kun to dage før fredagens knap så stensikre genvalg på kongressen i Zürich af det internationale fodboldforbunds aldrende hersker, den 79-årige Joseph ’Sepp’ Blatter, som den britiske avis The Guardian har beskrevet som »den mest succesfulde diktator i det sidste århundrede uden brug af mord« til endnu en periode på tronen i skammens æra, sluttede pengegaloppen definitivt for syv af hans allernærmeste topfolk.
