Foto: Peter Hove Olesen

Kunsten at gøre comeback

Med Lars Løkke udnævnt til kongelig undersøger har venstreformanden gjort comeback i toppen af dansk politik. Vi har spurgt fire andre comeback kids om deres erfaringer.

Trods bilagssager og troværdighedsproblemer får Lars Løkke comeback i toppen af det politiske system efter blå bloks knebne valgsejr i torsdag.

Men det politiske comeback er ikke et særsyn. Næsten alle de nuværende partiledere har en comebackhistorie i bagagen – Uffe Elbæk skabte et nyt parti efter sin ’cirkusministerfyring’, Anders Samuelsen bliver kaldt ’Comeback Kid’ i sin biografi og var på det nærmeste dømt helt ude, da Ny Alliance nedsmeltede, og Kristian Thulesen Dahl stiftede Dansk Folkeparti, da en lille kreds af politikere brød ud af Fremskridtspartiet og måtte starte helt forfra.

Og havde rød blok fået flertal i torsdags, ville Helle Thorning-Schmidt have vendt det, som for et år siden lignede en sikker fiasko, til en overraskende sejr. At valgkampen blev så tæt, kan næsten kaldes et comeback i sig selv.

Fejr fiaskoerne med hyldestsang

Både inden for politik, men i alle brancher, hvor der hersker konkurrenceånd, bliver nederlag diskuteret. Og for mange er håndtering af nederlaget blevet et æresmærke på vejen mod større succes.

På Stanford University i USA har man workshops og kurser i at rejse sig efter en fiasko. Under navnet I Screwed Up bliver der for eksempel holdt temadage, hvor man bliver indbudt til at fejre sine nederlag med »fortælling, comedy, poesi, sang, video og andre kreative indslag«.

Ved at dele sine episke nederlag med andre ønsker man at undgå isolation og skabe et stærkt sammenhold.

Man opbygger det, der i psykologien kaldes for resiliens, forklarer erhvervspsykolog Merete Wedell-Wedellsborg, der beskriver begrebet således:

»Resiliens er en kombination af robusthed, tilpasningsevne og handlekraft under pres. Resiliens er at kunne absorbere stød og kanalisere energien fra stødene i konstruktiv retning. Resiliens er ikke at være pansret eller teflonbelagt«.

Det er denne evne, der afgør, om man oplever et nederlag som et hak i tuden og en anledning til at bøje nakken, eller som en anledning til handling, ny energi.

Det amerikanske fagblad Psychology Today kalder det simpelthen for ’kunsten at leve’. Både psykologer og sociologer forsker i resiliens og hvordan modgang er med til at skabe nysgerrighed, aktivitet og kreativitet samt evnen til at stille sig selv konfronterende spørgsmål og svare ærligt på dem.

At turde se nedture og nederlag i øjnene kan også give styrke, som Jørgen Leth, Brian Holm, David Nielsen og Henrik Qvortrup fortæller om her.

Brian Holm: Op på hesten

Det er ligesom, hvis du kører cykelløb på våde brosten – du koncentrerer dig. Og så siger man til sig selv: Det bliver hverdag igen.

Jeg var aldrig ked af det. Jeg var klar og fokuseret.

Når der er børn indblandet, bliver man meget sårbar. Der var andre forældre og lærere en stor hjælp. Så stærk er man jo heller ikke.

Du kan ikke tillade dig at blive bitter. Heller ikke på medierne. Hvis du har et indebrændt had til nogen og ikke kan sove, straffer du kun dig selv.

Jeg oplevede ikke så meget mistro. Måske var der nogle af vennerne, der fik sagt eller gjort noget, som jeg ikke har hørt eller tænkt over. Der var nok også nogle, der frydede sig.

Jeg forstår ikke, at folk går ned, hvis de bliver fyret eller skilt. Op på hesten og videre. Besøg nogen på et kræfthospital, så skal du se.

Der vil altid være nogen, der tror på anklagerne. Det kan man ikke bekymre sig om. I en massespurt risikerer du også at blive bange. Her må man også tage sig sammen, hvis frygten kommer.

Da jeg indrømmede doping, var jeg også igennem mediemøllen og skulle brændes og sendes til Sverige. Når folk spurgte, hvordan jeg kunne sove, sagde jeg: »Jeg har glemt det«.

Jeg er nok et af de få mennesker i Danmark, der går i kirke. Der bliver batteriet fyldt op. Jeg går ikke til gudstjenester, jeg kan bare lide at sidde der.

Man skal også indrømme sin egen del. Mest for sin egen skyld, så man ikke drukner i selvmedlidenhed. Det er sjældent, man ikke har en lille aktie i det.

Brian Holm, tidligere cykelrytter. I 2014 anklaget for blufærdighedskrænkelse af en 7-årig pige. Senere frifundet. Er i dag stadig sportsdirektør for cykelholdet Omega Pharma/Quick Step.

Jørgen Leth: Min styrke er min ærlighed

Jeg fik aldrig talt med Morten Stig Christensen (daværende sportschef på TV 2, red.) dengang, men skrev til ham, at jeg ikke kunne se, hvad et forhold til en kvinde har med cykelløb at gøre.

Jeg var aldrig bange for alvor. Folk, der kendte mig, vidste, at det var løgn, og andre ville indse det med tiden.

Jeg knækkede ikke. Jeg var mest ked af den skade, den virak, der kunne gå ud over mine børn. Men de slog ring om mig, fordi de vidste, jeg var et godt menneske. Også i Haiti.

Det var en blodrus. Tabloidpressen ville ødelægge mig. Selv Politiken var med.

Man skal finde sig nogen at betro sig til. Hvis man er meget trængt, skal man lukke for al kommunikation.

Jens Christian Grøndahl kom brasende ind i en tv-udsendelse og sagde til Elisabeth Møller Jensen fra Kvinfo, at hun var en rejekælling. To gange. Fordi hun havde ønsket mig død – at »prostatakræften havde taget ham«.

Det er ikke et nederlag, hvis man ikke lader sin stolthed knække af det, der sker. Min styrke er min ærlighed. Det er også det, der er blevet anerkendt i efterspillet. Jeg kom jo styrket ud af historien. Det handler om integritet. Og den var aldrig rystet. Jeg har aldrig skullet lyve.

Man lider nederlag, hvis man tvivler på sig selv. Men jeg er måske velsignet med en vis selvtillid.

Til gengæld er depression mit grundlæggende element, et livsvilkår. Det giver en dybere baggrund for, om man kan tage sig af mindre fortrædeligheder som dette. Sætter det i relief. Men det var et problem – jeg var rystet. At nogen kunne tænke så dårligt om mig.

Jørgen Leth gjorde i 2009 comeback på TV 2, efter at han var blevet fyret fire år tidligere på grund af sit forhold til en 17-årig haitiansk pige.

David Nielsen: Mod til at fejle

Det er svært at håndtere at blive feteret fodboldspiller som 17-årig. Man tror pludselig, at det er nemt at få succes, og at jeg kan gøre, som det passer mig.

Almindelige ting, der er vigtige, glider i baggrunden. Alt skal være ekstremt.

Jeg fik en masse gok i nødden. Men jeg ville ikke vise den svaghed, jeg mente, det var, at jeg skulle ændre mig. Så jeg fik et gok til og et til.

Vendepunktet var at stoppe med at spille fodbold.

Nogle er rigtig glade, når de vinder. Min sindstilstand er normal, når jeg vinder, og jeg bliver fysisk dårlig, når jeg taber. For at opnå stabilitet er jeg afhængig af at vinde. Det er en ekstrem konkurrencementalitet.

At blive fyret som fodboldtræner i Norge var ikke sjovt. Jeg har rejst mig igennem et seriøst og benhårdt arbejde. Trænerbranchen er for hård, til at man kan smutte igennem.

Man skal være tryg ved sig selv. Ikke glemme sig selv via andres forventninger og mediernes billede.

Man skal have modet til at fejle. Og man skal turde være helt ærlig over for sig selv. Kende styrker og svagheder.

Jeg bruger de fejl, jeg har begået i mit liv, aktivt. Det handler om at eje dem, lige så vel som du ejer succeserne.

Jeg er vant til, at alle andre har set mine fejl. Hvis alle har set dig fejle, er det trygt nok at fejle.

Det er sundt at have en træner, der ikke er et glansbillede. Det gælder også i forhold til éns børn.

David Nielsen, tidligere fodboldspiller. Skrev den kontroversielle selvbiografi 'Sort svin', hvorefter fodboldklubben OB satte ham til salg. Måtte siden flytte til Norge. I denne uge blev det offentliggjort, at han gør comeback i Danmark - som træner for Lyngby Boldklub.

Henrik Qvortrup

Hvis man begår en fejl, skal man have et klaps. Det skal man tage.

Jeg havde mit drømmejob. Her kom så den tsunami væltende med noget, der skete for 7-10 år siden.

Folk var glade for mine kvalifikationer den ene dag – den anden dag så de mig som kriminel.

De første dage gik med krisehåndtering. Man har et enormt behov for at forklare sig.

En måned eller to senere oplevede jeg, at en masse mennesker i min egen branche ikke ville vide af mig. Den dobbeltmoralske foragt bragte en kampgejst op i mig.

Dels mand med granatchok, dels mand med en sag. Findes der noget mere trættende? Man fortæller hele tiden sin version og fremstår som en, der har ondt af sig selv. Det havde jeg faktisk også.

Jeg drak hektoliter kaffe med folk, jeg tænkte, jeg kunne arbejde for.

Det var da hårdt i starten at være tilbage på Christiansborg. Jeg tvang mig selv til at sætte mig på første række og stille spørgsmål til politikerne.

Sidder du i chokket, så husk, at der er en vej ud. Det ser håbløst ud, men det er det ikke. Mands minde er kort. Her på 14 måneders afstand kan jeg se, at jeg fik et spark bagi. Jeg måtte forholde mig til den, jeg er, det liv, jeg lever, og mit professionelle valg.

Jeg har sagt den indre stemme imod. Jeg er dygtig til det, jeg laver. Jeg blev ramt af en sag, der kører parallelt, og som intet har med mit nuværende job at gøre.

Tidligere chefredaktør for Se og Hør Henrik Qvortrup fratrådte sin stilling som politisk kommentator på TV 2, da han blev sigtet i Se og Hør-sagen. Der er endnu ikke rejst tiltale. Fik comeback og laver i dag politisk journalistik for blandt andet DK4 og Metroexpress.

Publiceret 22. juni 2015

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce