En traktor brøler op ad den våde hovedgade. Lyden bryder den jyske stilhed, og dagens første lys kravler hen over hustagene og gennem de lavtsiddende vinduer på landsbyens gamle plejehjem. Her bor syrerne.
På en stol i sin pyjamas og med bare tæer sidder Ahmad og følger solen trække varme linjer hen over det grå linoleumsgulv.
Han har siddet her fra før, solen stod op, og ventet på, at hans søn skulle røre på sig. Marxim the great sleeper. Drengen er 14 år og hans yngste af tre. Når han vågner, vil Ahmad lære ham at lave omelet.
Ahmad er for det meste tidligt oppe. Han skubber sig ud fra køjesengens underetage og går stille ud i fællesarealet for at se, om der er kommet svar fra Udlændingestyrelsen, men hver dag indtil nu har der ikke været noget. Sådan er der gået et halvt år, siden han søgte om asyl, og som på de fleste andre morgener sidder han nu og tænker på, om han har taget den rigtige beslutning.
